At finde min vej

Jeg har i mange, mange år efterhånden ledt efter netop dette. Ledt og ledt og ledt. Og været led og ked af det faktisk. For jeg fandt ligesom ikke rigtigt noget. Jeg prøvede nye veje, nye muligheder, nye uddannelser, nye kurser osv osv, men der skete ikke rigtigt noget mht at finde min vej.

Jeg er også et utal af gange blevet spurgt, hvad det er, jeg er ekstra god til – hvad er min spidskompetence, og hvad er min genizone. Men jeg havde ikke svaret. Jeg kunne ganske enkelt ikke finde en særlig ting. For jeg kunne og kan jo SÅ mange forskellige ting! Jeg er bogholder, jeg er hundetræner og hundeadfærdsbehandler, jeg er ret god til at stille de der spørgsmål, som får andre til at mærke efter, jeg kan en fantastisk form for healing, hvor der er et utal af muligheder for at finde svarene osv osv. Men én ting jeg er særligt god til? Nej, det kunne jeg ikke finde…

Så fik jeg børn – to stk lige i rap og en tredje blev det også til lidt senere. Det var dælme også svært – mit temperament løb af med mig mere end en gang… Okay, at rådgive andre omkring familieliv, børn osv kunne jeg jo heller ikke, når jeg ikke selv kunne finde ud af det….

Så blev jeg skilt. Altså var jeg åbenbart heller ikke særligt god til at være kone – og så da slet ikke god til at rådgive andre om deres parforhold, konkluderede mit overjeg.

Alt imens jeg fik den ene gode tilbagemelding efter den anden fra klienter, fra venner jeg hjalp, fra familien osv osv. Dem valgte mit overjeg at overhøre og fjernede dem ganske simpelt fra min hukommelse….

Så tog jeg for ikke så længe siden på kursus. 4 dage uden børn, uden kæreste, uden forpligtelser af nogen art.

Ahhhh, det var skønt på mere end en måde!

Jeg kom hjem igen, og nød de nye ord, de nye tanker, de nye værktøjer.

Men en dag / nogle dage vender jeg stadig tilbage til udgangspunktet; mit overjeg tager over igen.

Heldigvis er der noget i mig, der vender tilbage til de mennesker, som virkeligt kan noget, og som virkeligt vil mig det godt.

Og så er jeg så heldigt stillet, at jeg har uddannet en rigtigt dejlig veninde. Hun kan stort set alt det, jeg kan – og det er fortryllende, at have sådan en i sit liv!

Jeg ringede til hende en morgen, og hun fortalte mig, at hun nogle gange havde lyst til at ruske mig. Hun har respekt for min proces ja, men ruskes det var det vist tiden til 😉

Det er dejligt med kurser, sagde hun, men hvad er nyt under solen, kære du?? Du har lært nye ord, men du har kunnet det hele tiden…hvorfor bruger du ikke alt det fantastiske, du lærer? Hvorfor lytter du ikke, når vi siger, at du kan det? Når vi siger, at du er fantastisk?

Og lige præcis i de sekunder, gik det op for mig….

Jeg kan jo dælme SÅ mange ting! De kan bare ikke sættes ind i de kasser, som vi er vant til at se folk i. Fordi jeg for pokker ikke passer i kasserne – og nej de kan ikke laves, så de passer til mig.

Og jeg kan ikke selv holde mig på stien. Så for mig er det stadig nødvendigt at have både en professionel og nogle veninder, der kan hjælpe mig. Det tror jeg egentligt, det er for de fleste.

Har du sådan en? Eller flere?