Selvværd og selvtillid
Selvværd og selvtillid er to ord, som mange mange mennesker forveksler, bruger i flæng og ikke rigtigt kan finde rundt i. Så nu har jeg i dette indlæg forsøgt at klargøre for hvert af ordene og for forskellen.
Selvværd
Selvværd handler om at værdsætte dig selv – uden kriterier – uden grænser – uden forbehold.
Selvværd er viden om og følelse af, at du er god, som du er. Helt nøgen. Helt uden at gøre noget. Du er god, som du er. Du er værd at elske, fordi du er blevet født. Du har ret til at blive elsket, fordi du er blevet født.
Selvværd er ikke håndgribeligt – det handler om opfattelsen af dig selv – inden i dig!
Det er følelsen af at være værdsat og accepteret for at være dig.
Når vi fx siger “jeg elsker dig”, så siger vi, du er dejlig som du er, der er ingen forbehold i den sætning.
Rigtigt mange forbinder selvværd med ros, men ros påvirker IKKE dit selvværd! Ros påvirker din selvtillid – og det er noget andet!
Jeg kan forklare det sådan, at selvværd er din rod – dit grundlag, og selvtillid er din krone – dine kompetencer, dine egenskaber.
Wikipendia skriver om selvværd: ”anvendes i psykologien om et individs anerkendelse af sin egen værdi. Det anvendes både om personlige egenskaber og om evner til at præstere i arbejdslivet eller i konkurrence situationer. Selvværd handler bl.a. om et individs oplevelse af, at have værdi som den person, man er. Et individs selvværd udvikles gennem hele livet, men grundlægges i det væsentligste i de tidlige barneår. Oplevelser af at være værdsat fremmer selvværdet. Oplevelser der af barnet tolkes som ikke at være værdsat skaber lavt selvværd.”
Hvad giver (og giver ikke) stærkt selvværd?
Når du anerkender, acceptere mig som jeg er, uden at gøre noget, uden at kunne noget – uden at (be-)dømme, så taler du til mit selvværd.
Anerkendelse taler til selvværdet. Anerkendelse handler om at se, den du er, der hvor du er. Lige nu og lige her. Det handler om, at vi er ligeværdige, vi er måske forskellige steder og ser og gør forskellige ting, men vi er ligeværdige, og det er dét, der styrker selvværdet! Det er dét, der er kærlighed!
Det, der holder dit selvværd stærkt, er en masse anerkendelse og påskønnelse, for at være den, du er. Ikke fordi du kan noget specielt, men fordi du er den, du er. Uanset udseende, evner, fortid og fremtid. Anerkendelse og kærlighed for at være den, du er. Der, hvor du er. Her og nu.
Anderkendelse handler om at se det, der er. Uden handlinger uden specielle værdier eller mangler uden begrænsninger.
“Jeg er glad for at være sammen med dig” eller “jeg er glad for at se dig” eller “jeg savner dig” eller “jeg vil gerne være sammen med dig”. Disse sætning er afsluttede sætninger – altså sætninger jeg kan sige til dig for at styrke dit selvværd. Så længe jeg ikke tilføjer et “fordi….”
Børn og selvværd
At styrke børns selvværd bør være 1. prioritering hos alle voksne! Det er min ubetingede mening! Intet andet er vigtigere!
Du styrker et barns selvværd ved anerkendelse, ved at acceptere barnets ønsker og vilje, ved altid at bruge positive ord, muligheder og igen anerkendelse.
“For mig ser det ud som om, at du er vred/sur/ked/glad nu.” “Jeg føler mig heldig at være sammen med dig.” “Jeg nyder, når vi er i samme rum.” Det er sætninger, som kan styrke et barns selvværd, så brug dem ofte!
Skal jeg selv gøre hele arbejdet?
Du kan ikke forvente andre behandler dig bedre end dig…. Du lægger standarden!
At opbygge et godt selvværd tager – alt efter hvor meget det er beskadiget – tid, måske endda lang tid. Men er der noget, der er vigtigere? Er det ikke bare om at bruge den tid det tager? Er tiden bedre brugt på noget som helst andet?
Hvad med selvtillid?
Wikipendia skriver om selvtillid: ”er et individs tillid til sine egne evner. Alle mennesker har en forskellig selvtillid, hvor nogle har meget lidt tro på sig selv, og andre har meget. Dårlig selvtillid kan resultere i depressioner, hvor for meget selvtillid kan resultere i arrogance.”
Jeg er ikke enig i det hele.
Selvtillid handler ganske rigtig om dine evner, og det handler om din tro på dig selv.
Men dårlig selvtillid alene resulterer sjældent i depressioner! Hvis dit selvværd er stærkt, ryger du ikke i depression!
Da dit selvværd er din rod, og din selvtillid din krone – præcist som et træ, så tager du ikke grundlæggende skade, hvis du fx lige misser en opgave eller sågar en eksamen. Har du derimod et svagt selvværd, så kan en misset opgave godt sende dig i eller i hvert fald tæt på en depressionsfølelse.
Og for meget selvtillid kan du ikke have! Arrogance kommer som et skjul / en facade, som skjuler et svagt selvværd. SÅ selvtillid er ikke så vigtigt, hvis dit selvværd er stærkt!
En super stærk selvtillid kombineret med et ligeså stærkt selvværd giver overskud, øget empati, stor selvforståelse og ro – og intet af det er negativt, og intet af det giver dig brug for at være arrogant.
Børn og selvtillid
Det er rigtigt vigtigt, at børn får selvtillid. MEN det er endnu vigtigere, at du ikke vurdere et barns ”arbejde” og gøren og laden.
At rose børn kan være risikabelt, hvis ikke barnets selvværd er i orden. Så koncentrer dig om at anerkende barnet og øge dets selvværd, og giv muligheder for succes’er i stedet.
Børn får selvtillid ved at opleve, at de kan noget, at der er noget, de er gode til. Så hjælp dem med at vælge efter deres passion, i stedet for efter dine drømme og din passion. Hjælp barnet til at opleve succeser og nyde succeser – uden oplevelsen af at det ikke er i orden at fejre sine sejre!
Hvad giver stor selvtillid?
Ros taler til vores selvtillid. Ros er noget, vi kan få for vores bedrifter, for at gøre noget godt, for at være rigtig! Ros er bedømmelse, altså handler det om, at vi dømmer det, vi roser! For at få ros anstrenger vi os nogle gange mere, end hvad vi har brug for. Ja roser har torne.
Når du roser, taler du til selvtilliden – til det jeg kan og gør.
Andre i spil med hensyn til selvtillid?
Det er ekstremt nemt for andre at hjælpe dig til stor selvtillid. Ros, ros og ros. Men husk til hver en tid, at ros er lig med bedømmelse!
Men du kan jo også selv rose dig selv – så husk dit eget ansvar i dette!
Mange kærlige hilsner
Super læserbrev, og enig – det er jeg.
Jeg er et af de mennesker der har en udemærket selvtillid, dvs jeg ved hvad jeg kan præstere og hvad jeg ikke kan og tror på min kunnen inden for ditten og datten. Men mit selvværd – damn, det er fandme ringe, sjovt nok så gør det dårlige selvværd at jeg føler jeg skal præstere noget for at være værd at elske – og det med at præstere noget – det er jo en selvtillidsting…. Jeg må vel på et tidspunkt i mit liv have givet mig selv den opfattelse atvjeg skal gøre noget for at være noget… På de dårlige dage, hvor selvværdet er ringest, griber jeg til gamme mønstre fordi de hjælper akut, jeg løber, træner, sulter mig osv og får det godt igen (-: men det holder jo sjældent ret længe, og mere vil have mere… På den måde har det ringe selvværd ført mig ud i spiseforstyrrelser, over-træning og en sygelig fokusering på alder… Spiseforstyrelserne og træningen er dog historie, men grader af problematikken lindrer stadig smerten. Hvis jeg skal øge mit selvværd skal jeg altså – lidt poppet, elske mig selv med alle fejl og mangler – anerkende mig selv uden betingelser. Men hvordan pokker gør man det? Jeg kan jo godt sige til mig selv at jeg er god nok som jeg er, men jeg mener det jo ikke… Og så blir’ det jo lidt hult det hele… Hvis selvværdet blir’ bedre af at jeg anerkender det jeg er nu og her, er kuren så ikke at lade være med at gøre noget som helst, være ked når jeg er ked, tyk når jeg er tyk (det blir’ svært – er totalt på røven over mor-kroppen i øjeblikket), stoppe perfekt-mor-hysteriet, blir’ alligevel aldrig politisk-korrekt på det plan osv osv… Eller hvad?
For helvede det er svært… Det så meget nemmere at gå på slankekur, løbe en tur, få en nu frisure, succes på jobbet osv osv…
Men ellers får det godt
Kære Metteline.
Det er smerten, du skal have fat i og have healet igen. Det kan være svært at overskud – fordi vi jo netop ikke ønsker smerten. Men med den rette healing behøver vi heldigvis ikke gennemgå smerten – blot forløse den <3
At være perfekt eller ikke være perfekt - hvad vil det sige? Jeg vil sige, at vi alle er præcis de forældre, som vores børn har valgt. Da de (og vi) valgte, valgte vi med en viden om, at vi sammen kunne og kan lære lige præcis det, som er vigtigt - kærlighed og smerte. Intet er kun det ene. Præcis som med lys, så eksisterer kærlighed ikke uden smerte og visa versa.
Det bliver hult, fordi du ikke mærker det. Mange af os (de fleste) er bange for at mærke, fordi det vi har mærket indtil nu er smerte. Men tro mig kærligheden er der også <3
Kærligst Chiara Sofia