Hvad er healing

Healing betyder “at hele”, “at gøre hel”.

Healing foregår hele tiden. Hver gang vi har opmærksomheden positivt rettet mod nogen eller noget, foregår der en healing. Når opmærksomheden bliver fokuseret, foregår der blot fokuseret healing. Det er meget simpelt og nogle gange stadig meget indviklet og svært at forstå.

Hvis du prøver at lade være med at forstå

og i stedet mærke – med krop og sjæl – så er det ofte nemmere og egentligt ret ligetil…

Anerkend at din hjerne / dit ego / dit indre barn eller, hvad du vælger at kalde det, for at ville passe på dig og beskytte dig, gerne vil forstå. Anderkend det med kærlighed. Men fortæl din hjerne, at nu tager du (den voksne / sjælen / kærligheden) over. Nu er det dit hjerte / din sjæl der lytter og hører bedst.

Prøv at lytte med hjertet. Prøv at opleve med kroppen i stedet for. Oplevelserne bliver mere hele, mere nuancerede, mere klare – der foregår en healing ♡

Hvad så hos Chiara Sofia?

Når du kommer til healing hos mig, så vil du opleve en del samtale, og måske oplever du slet ikke at skulle ligge ned og modtage healing via mine hænder eller mit pendul. Højst sandsynligvis vil du opleve healingen gennem mine ord.

Jeg healer med min tilstedeværelse og mine ord.

Måske guider jeg dig rundt i dit indre, måske gennem dit indre barn, måske til andre tilværelser – måske ikke.

Intet er givet og alt er muligt.

Min ‘uddannelse’

Jeg har efterhånden mødt mange spirituelle, og et af kendetegnende for “der hvor det går galt” for mange, er, som jeg oplever det, når højtideligheden, ritualerne, traditionerne og de fastlagte rammer tager over.


Da jeg lærte healingen at kende, og jeg selv tog uddannelsen i det, lærte jeg at sortere højtideligheden fra. At respekten og ydmygheden for “det”, jeg får leveret, er vigtigere, at det ikke behøver være højtideligt, at min primære hjælper faktisk er mega uhøjtidelig og en stærk, stærk samarbejdspartner med fantastisk humor og (til tider buldrende) grin.

Healing er vidunderlig, lys, fantastisk, storslået osv osv osv, men den er ikke “fast”. Der sker noget nyt hver gang, der opstår nye muligheder hver gang, der er jo et nyt menneske med hver gang.

Den fantastiske kvinde, som lærte mig healingen, sagde på sidste dag på undervisningen: “Så nu har du lært, hvordan jeg gør, nu skal du opleve og erfare, hvordan du gør!” ♡ SÅ enormt kloge ord – jeg er dybt taknemmelig.

Healing er også det, der gør følgende muligt:

Og det er de kloge ord, som gør, at jeg fx. kan tage ud til en kvinde i hendes hjem.

Møde hende i hendes opgivelser, lade hendes lille, syge dreng deltage sammen med iPad og på en halv time sparke R*V til opgaven.

ALT var planlagt af Universet, englene, eller hvad vi nu vælger at kalde det – jeg var og er en medspiller, og når jeg giver slip på normer, traditioner, rutiner og følger med, når noget bliver serveret, så bliver resultatet derefter; nemlig HELT perfekt ♡

Andres ord om healing hos Chiara Sofia

Tilbagemelding på HealingsWorkshop:

Jeg fandt modet frem og tilmeldte mig Sofias healings workshop. Jeg manglede ikke mod og lysten til at deltage. Men derimod modet til at stå ved mig selv og holde fast i, at jeg faktisk TROR på healingen og at der er noget der er større end os mennesker! Tidligere når jeg har snakket med andre om f.eks healing har jeg skyndt mig at undskylde med “Altså jeg ved ikke om jeg tror på det – det er virkelig noget “hokus pokus” – men hvis bare det virker…”
For nylig konfronterede min mand mig og sagde – “du siger, det er hokus pokus – men du tror jo på det for ellers deltog du ikke!” Og denne konfrontation gav mig mod til at være MIG!
Og hvor var det heldigt! Denne healingsworkshop med Sofia var alt det og meget mere end hvad jeg havde forestillet mig! Sofia skabte en intens stemning fyldt af nærhed og ro som gav os som deltagere mulighed for at være dem vi er, connecte med universet og finde vores højere selvOg det var SÅ fedt endelig at få vished for det jeg altid har vidst: JEG KAN OGSÅ HEALE!!!

Det bliver bestemt ikke sidste gang jeg melder mig til en workshop hos Sofia! Hun er en fantastisk formidler og har en særlig evne til at give af sig selv, så det hun fortæller bliver levende og giver mening!

TAK for denne gang, Sofia! Vi ses snart igen.
❤️ Rikke

Kære Sofia

Tak for din støtte og din healing under og efter healingsforløbet.

Jeg købte forløbet hos dig fordi jeg var stresset og der var nogle ting i min forretning og privatliv jeg var utilfreds med.

Jeg har oplevet at jeg igennem healingerne har fået øje på nogle mønstre som jeg skal have fokus på. Ved live healingen oplevede jeg under vores samtale at du skabte et rum hvor jeg kunne åbne op og fortælle om nogle af de tabubelagte følelser der er inde i mig. Der var ingen fordømmelse, ingen velmenende råd men bare en rummelighed og accept at at det var følelser der var inden i mig.

Under selv healingen oplevede jeg en kæmpeforløsning af et traume i et tidligere liv. Jeg er slet ikke i tvivl om at dette traume har været med til at begrænse min succes i min forretning. Efter healingen har jeg turdet stå meget mere frem med mit budskab.

I mit privaltliv har jeg oplevet at få mere kærlighed og nærvær efter jeg er begyndt at turde at åbne mere op!

Jeg vil varmt anbefale Sofias varme og støttende healing.

Cammilla

Tusind tak Sofia, for en rigtig dejlig healing.

I første omgang følte jeg ikke den havde gjort den helt store forskel, men det er gået op for mig, at det issue jeg kom for at få bearbejdet, er blevet væk.

Det er der nok stadig et sted, men ikke hele tiden og konstant i mine tanker, som det var før.

Det har givet mig en ro, og gjort det muligt for mig, at få gjort mange af de ting, mit issue før stoppede mig i.

Du har opløst en blokering. ♥️

Kærligst Sonja

For noget tid siden spurgte du, om jeg kunne sætte ord på, hvad du er god til. Jeg ved ikke om jeg fik det sagt, men du er enestående til at tage mig med derhen, hvor jeg selv får øje på mine mønstre og skader. Og du er den ENESTE, der efterlader mig med troen og tilliden til at jeg kan ændre, samt fratager mig skyld og skam for der, hvor det har ført mig hen nu.

Katrine Andrea Nordestgaard

Jeg har i dag haft min første session med Sofia og hun er KNIVSKARP – OMG!!!!! Jeg GLÆDER mig til denne rejse <3

2 replies
  1. Bente Nielsen
    Bente Nielsen siger:

    Kære Sofia
    Jeg vil gerne have en gratis fjernhealing. Jeg har i mange år haft svær angst. Mangler bare lige nød til det sidste. Jeg har på fornemmelsen at der er nogle beskeder som jeg gerne vil have dig til at kanalisere
    De venligste hilsner
    Bente

    Svar
    • Sofia
      Sofia siger:

      Kære Bente.
      Tusind tak for din besked – jeg giver vinderne personligt besked senere idag ❤
      I kærlighed Sofia

      Svar

Skriv en kommentar

Du er velkommen til at bidrage i kommentarerne.
Jeg svarer på alle kommentarer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske vil du også læse…

Chiara Sofia
Chiara Sofia
Vil du se godt ud...Chiara Sofia
Chiara Sofia