At være midt i en skilsmisse

Hvis du har prøvet en skilsmisse – og især en med børn indblandet – så har du garanteret også høvlet google igennem for gode råd osv.

Det har jeg i hvert fald.

Og jeg er stadig midt i sådan en skilsmisse. Ja vi blev skilt (nej separeret) i sommers, men vi har stadig et fælles hus, som vi jo skal dele og deles om at passe.

Det betyder rent praktisk, at jeg sover halvdelen af tiden i et hus, som jeg egentligt ikke føler mig hjemme i, og resten af tiden hos min kæreste.

Det.er.så.opslidende.ikke.at.have.sit.eget.hjem!!!

Jeg er SÅ træt af ikke at kunne sige: “nu er jeg HJEMME!” Så træt, at jeg faktisk ofte tuder over det stadigvæk.

Jeg bor for pokker i en taske! Sover bare forskellige steder, men mit “hjem” er en taske.

Jeg kunne gøre en masse for at komme igennem skilsmissen, og det GØR jeg, men rammen i mit liv er væk. Den er ikke eksisterende. Og hey – det er så hårdt. Jeg bryder mig ikke om at klage mig, at brokke mig, at udtrykke det der gør ondt, men lige her lige nu gør det ski bare nas at være så rodløs.

Min kæreste er heldigvis fantastisk (JA det er jo derfor jeg har valgt ham 😉 ), han er roen og stabiliteten inkarneret – og hold nu fast jeg nyder det! Men hey, når jeg er i huset, så er han jo ikke ved siden af. Så jeg SKAL deale med det. Jeg SKAL igennem selv. Og selvfølgelig kommer jeg det. Det kommer jo til at blive vidunderligt at finde mit eget – men pyyy mange dage føles det som ret meget op ad bakke lige pt.

Midt i skilsmissen kan jeg så også konstatere, at børnene har det godt. Årh det er sku vidunderligt at se og mærke, at de stadig trives – mere og mere for hver dag. Og de har også grundlæggende fået meget gladere forældre – og det er jo dejligt.

Så skilsmissen er rigtig – ingen tvivl om det. Og alt er godt.

Havde bare lige brug for luft, og mig hjælper det faktisk at skrive om det, så kommer det ligesom ud af mit hoved. Har du prøvet det mon?

Jeg vil elske at høre dine tanker om emnet – både hvis du har prøvet det, men også hvis du bare har tanker om det alligevel.

Mange kærlige hilsner

6 replies

Heidi siger:
1. december 2014 kl. 22:55

Jeps. Blev også separeret i sommers. Fælles hus, børn og alt det rod. Men jeg kunne ikke blive i huset. Der var ingen gensidig respekt,- så vi kunne ikke skiftes om st være det selvom vi prøvede den første måneds tid
Svar
- Chiara Sofia siger:
  2. december 2014 kl. 9:27
  
  Kære Heidi.
  Ja, jeg hører desværre ofte om den der manglende gensidige respekt. Ofte oplever jeg, at den går begge veje.
  Det vi gjorde var at tage imod kommunens gratis tilbud om samtale efter skilsmissen – det var godt. Måske det også er en mulighed for jer?
  Kærligst Chiara Sofia
  Svar
  - Heidi siger:
    2. december 2014 kl. 10:28
    
    Har overvejet det… Er desværre bare overbevist om at han vil “misbruge” det. Vi har gået i terapi et år inden vi gav op. Nu oplever jeg desværre jævnligt at høre mine egne udtalelser fra terapien, vendt imod mig,- så jeg har ikke megen tiltro til at noget vil virke.
    Svar
    - Chiara Sofia siger:
      2. december 2014 kl. 10:34
      
      Din egen overbevisning kan du gøre noget ved <3 Hans adfærd kan du ikke ændre <3
      Svar
Julie siger:
2. december 2014 kl. 13:30

Det er fire år siden jeg blev skilt og intet kan forberede en på, det man skal igennem. Det er hverken noget man kan tænke eller læse sig til…
At stå der midt i det, er SÅ hårdt, både mentalt og følelesmæsdigt. Alt det man troede og regnede med blev ikke. Der er så mange farveller og hele ens fundament er hevet op med roden og i en rum tid kan det føles som man er i frit fald, uden rigtig retning eller mål. Det afgørende for mig, var at acceptere tingens tiltand – at det lige nu er som det er og have tillid til at alt er som det skal være.
Svar
- Chiara Sofia siger:
  2. december 2014 kl. 18:41
  
  Kære Julie.
  Ja evne til at være i nuet er vigtig – også for mig.
  Og alt er virkeligt som det skal være – uanset hvor hårdt det er <3
  Kærligst Chiara Sofia
  Svar