Hvad jeg opdagede ved at plukke øjenbryn – om detaljer

Nogle gange opdager jeg nogle sjove ting, når jeg laver noget, jeg ikke gør så tit 🙂

Og nej dette er ikke et indlæg om skønhedspleje eller lignende!

I morges plukkede jeg øjenbryn – en opgave som jeg egentligt helst “outsourcer” til min veninde, men vi har begge så travlt, så jeg har måttet lære det selv.

Du skal lige have med, hvorfor det plejer at være min veninde, der gør det for mig: Hun er kunstner, og hun kæler for detaljen – som i virkeligt er nede i aller mindste detalje. Ingen skønsheds-dims har kunnet gør det som min kunstner-veninde!

Vi har ofte snakket om, at hun er til detaljer og jeg er mere til overblik og fart. Det har været en stor forskel på os. Dog en forskel vi har draget fordel af naturligvis.

Så i dag mens jeg står og piner mig selv, tænker jeg over, hvorfor det egentligt er sådan – hvorfor gider jeg ikke de detaljer? Og med ét slår det mig; jeg er altid blevet ros for min fart og for mit overblik! At kæle for detaljen, at nyde processen har ikke været en del af min opvækst.

Det giver så meget mening lige pludseligt!

Og ja det har haft betydning for andet end min forfængelighed 😉

Fx. i mit arbejdsliv; jeg har stort set ikke “gidet” fortsætte, hvis ikke resultatet kom meget hurtigt – gerne med det samme. Jeg har aldrig arbejdet i dybden med et projekt – sådan helt ned i mindste detalje.

Alt har forgået i hurtigt tempo, og med masser af drive, så længe jeg ikke skulle i detaljerne.

Det har da også været og er stadig en stor fordel selvfølgelig.

Mit overblik og mit mod til hurtigt at fyrre noget af uden at gå efter perfektionisme er en kæmpe force som selvstændig. Størstedelen af mine kollegaer bøvler med netop det, men for mig har det aldrig været et problem at turde sende noget ud uden at gå alt efter for at gøre det perfekt.

Og jeg ér p*sse hurtig! Ingen har til dato slået mig i tempo, når det gælder praktiske opgaver – og jo de bliver gjort ordentligt (her er fx pænt rent, og støvsugeren når også alle hjørnerne – men jeg er ofte lidt oppe at køre – lidt høj bagefter).

Nu har jeg set, hvorfor jeg er sådan. Jeg har ikke tænkt mig at ændre det sådan graverende – det er nemlig ikke nødvendigt (eller ønskeligt for den sags skyld), at jeg bliver som andre.

Men det har givet mig en indsigt, som jeg kan bruge, når jeg igen mærker mit indre barn sige: “jamen der skal fart på – det skal overstås, for så kan jeg få ros.” Så kan jeg sige til hende: “tag det roligt, du er dejlig, som du er, du skal ikke præstere, du må gerne nyde at være lige her lige nu, og arbejdet tager jeg mig af.”

Og hey hun er der også i mit familieliv, i min rolle som “husmor”, “rengøringsdame”, kæreste og meget mere! Og i alle rollerne kan jeg nu kaste mine gamle idealer på bålet, når jeg ikke føler, de er optimale for situationen – fantastisk.

På den måde kan jeg komme af med min aversion mod detaljer, min aversion mod at sætte tempoet ned og nusse om detaljerne og de små ting – det er dejligt ♥