Vælg dine kampe! – om opdragelse
Ja, det mener jeg i dén grad, du skal.
Faktisk mener jeg, at du skal overveje, om der overhovedet er nogle reelle kampe, du skal tage, for at “lykkes” med din opdragelse?
Vi skal lige være enige om noget sprogligt her:
En kamp er en fysisk eller mental uoverensstemmelse, hvor det handler om, at den ene vinder og den anden taber. For der kan ikke være en vinder uden, at der er en taber.
SÅ hvis du tager en kamp med dine unger, så er du med på, at du går ind i kampen for at vinde, og dermed for at dine unger skal tabe.
Nå, hvis jeg ikke tager meget fejl, så er det ikke det, du vil, vel?!
Og.
Opdragelse. Når vi opdrager andre, så handler det om, at vi videregiver de værdier og idealer til andre mennesker, som vi selv vurderer er de bedste.
Har du overhovedet styr på dine værdier og idealer? Er de, som du gerne vil have dem?
Så husk lige:
Næste gange du sidder/står/er i en situation, hvor du mærker, at nu bliver det en kamp – eller; skulle du fortælle om denne situation til en veninde, så ville du definere det som en kamp, så husk lige på at du altså er ved at finde en taber.
Nu skal jeg fortælle dig, hvad jeg mener, ofte bliver til unødige kampe:
Alle situationer, hvor I er uenige, hvor barnet gerne vil noget, som, hvis du tænker dig godt om, er totalt ligegyldigt for barnets udvikling og senere sameksistens med andre mennesker.
Situationer, hvor du forsøger at gennemtvinge noget, som du i virkeligheden ikke har overvejet. Altså er det noget med dine egne værdier og idealer, eller er det noget med dine egne forældres værdier og idealer, eller er det din kærestes/partner/børnenes mors/fars? Hvis værdier er det? Og er det din opdragelse eller din opdragelse af dine børn – der er på dagsordenen her?
Eksempler på situationer:
Aftensmad; nogle gange hører jeg den der med, at man skal lære ungerne at spise, det der bliver sat på bordet. Hvorfor i alverdens riger og lande må børn ikke sortere i, hvad de kan lide?? Ja, jeg fatter det ganske enkelt ikke!
Jeg er ovenikøbet sådan en, der godt kan lave mad eller sætte mig til bordet, når andre har lavet mad og ikke have lyst til maden! Og jeg spiser det altså ikke så! Det har intet at gøre med, om maden er god, om kokken er god, om nogen er dum eller sød.
Det.er.fordi.mine.smagsløg.og.min.lyst.er.til.noget.andet.
Jeg spiser så ikke kage og slik i stedet, men måske et stykke rugbrød eller en portion havregryn eller nogle grøntsager eller lignende.
Hvis normer er det, der siger, at man skal spise, det der står på bordet og ikke noget andet ok aftensmad? Bliver din stolthed som “kok”? Gør det dig til en dårligere mor, at ungerne ikke vil spise din mad? Tror du børnene aldrig kommer til at spise varieret og “ordentligt”, så de ikke kan komme til at tjene mange penge osv osv osv?
Tro mig! Der er ingen sammenhæng der!
Du lytter til ungerne, du lader dem selv finde rundt i, hvad de kan li = du opdrager selvbevidste unge mennesker, der selv kan vælge!
Jeg tillader mig her at antage, at du sætter sunde alternativer som muligheder i stedet for aftensmaden.
Før aftensmad; meget meget ofte bliver børn generelt sultne inden aftensmadstid. Helt fysisk er børnene sku sultne allerede mellem 16 og 17, hvis de altså vel at mærke har spist sidst mellem 14 og 15!!
Arbejder både du og din partner, bliver det svært at nå at have aftensmaden klar til kl. 17 fx.
Så hvad er barnets mulighed?
OG hvad er det vigtigste her? Det vigtigste for mig er, at barnet bliver mæt og glad.Punktum. Jeg er ligeglad med tiden, stedet og indholdet sørger jeg for, så det er sundt og mindst lige så godt som aftensmaden.
Hvad er vigtigt for dig?
Skærmtider; mine børn ser på en skærm 30 minutter om dagen, når de er sammen med mig. Som udgangspunkt. Er det godt for mig, for dem eller for os.
Jeg har mærket efter, undersøgt og besluttet, at 30 minutter er godt hos os, hos os duer fri skærmtid ikke.
Har du besluttet, mærket efter og besluttet? Selv?
Hvad gør du så, når nu du gerne vil “gennemtvinge” dine ideer og ønsker, og barnet stritter imod?
Her kræver det overvejelser, planlægning, håndtering af dit eget indre barn, at din indre voksne tager over, og aftaler med din eventuelle voksne partner.
Afsted om morgenen; rigtigt mange forældre har bøvl med at komme ud af døren i tide og uden konflikter om morgenen.
Hvis du overvejer planlægningen; søvn nok, tidligt nok op til forældrene osv, er det så på plads?
Hvis du mærker efter, om dit indre barn er ok og fyldt op, er det så tilfældet, eller er det godt for dig, at arbejde mere med det?
Har din indre voksne taget over?
Har du aftaler på plads med din partner? (Hvis I er to.)
Uanset hvilke konflikter du har med børnene, så kan du gennemgå disse 4 punkter, og jeg vil vædde med, at du finder noget at justere, som vil være med til at undgå eller i hvert fald minimere konflikten.
Uanset om det handler om at skulle have tøj på, at skulle afleveres i institution/skole, at skulle overholde sengetider, at skulle beslutte sovesteder eller noget helt femte.
Der er et punkt mere, som er utroligt vigtigt at gennemgå:
Hvad er det vigtigste i situationen?
Jeg tillader mig at antage, at det også for dig er aller, aller vigtigst, at dit barn er trygt, glad og elsket! Så husk at barnets behov er anderledes end dine og andre voksnes.
Så når det er svært for barnet at komme i tøjet om morgenen, når det er svært for barnet at falde i søvn i sin egen seng, når det er svært at blive afleveret (se i øvrigt en artikel jeg har skrevet HER om afleveringen), så pas på barnet, giv barnet tid, hav masser af plads til det som er svært!
Svigter vi ikke unger, når vi ikke sætter grænser:
Hvem pokker var det, der sagde, at jeg ikke sætter grænser, og at jeg opfordre dig til ikke at gøre det??
Jeg har både grænser, rammer og alt muligt andet, men jeg husker bare lige at tjekke, hvorfor jeg har dem! Om det er fordi, det er vigtigt for mig og mine værdier, eller om det er for andres skyld og for “samfundets” værdier…..
Nu tror jeg du er i stand til at foretage et overvejet mål, næste gang du skal tage en kamp – eller ikke….
Skriv gerne i kommentarfeltet, om du stadig tager kampe ♥ og om du synes, at kampe er en del af opdragelse…
Konflikter med ungerne bliver faktisk ofte flere og/eller voldsommere i eller lige efter ferier, blandt andet fordi rutinerne bliver brudt, men særligt også fordi vores relation faktisk ændrer sig i ferien.
Mange kærlige hilsner
Kære Sofia..
Jeg er alenemor og jeg har kampe HVER dag, så det her er utrolig rar læsning, og jeg får bekræftet, at jeg jo selvfølgelig ikke er den enste, som har gnidninger og små diskussioner i hverdagen….med en søn på 7år 😉
Glæder mig meget til, at se og høre mere fra dig..
Tak for god og brugbar læsning..
Knus
Mette Peasnall..
Kære Mette.
Tusind tak for din ros <3 det varmer meget!
I kærlighed
Sofia Lykkens