Hvordan slipper man kontrollen?
Hvordan slipper man kontrollen?
Jeg ved, at jeg er meget kontrollerende, og jeg vil helst have styr på al ting. Men jeg ved også, at det er det der er helt afgørende i min følelse af at være drænet og træt med træt på! Hvad gør jeg for at komme videre?
Kære du.
For det første vil du have gavn af at øve dig i at sige “jeg” i stedet for “man”. Der er himmelvid forskel og masser af ansvarsfralæggelse i man 😉 Du taler ikke om dig selv, når du siger “man”, du taler sådan lidt generelt, og din hjerne slipper for den skyldfølelse, som den er bange for. Der er ingen, der lægger mere skyldfølelse på dig end dig selv, så rum det og elsk den del af dig, så kan den finde ro igen.
Dernæst er du igang med erkendelsen af, at du har et mønster, som du gerne vil af med. Erkendelsen er første skridt til ændring af – alt.
Processen er:
1. Erkendelse
2. Accept
3. Vælg nyt
4. GentagSå tillykke skønne kvinde! Du har lige gennemgået første trin i processen; du har erkendt et mønster, du har set noget, du gerne vil ændre! Det er ret flot i sig selv faktisk.
Brug lige lidt tid på at rose dig selv, og nyde at du er sej ♥
Næste skridt er accepten. Accepten af, at det mønster “at være kontrollerende og styrende” er en del af dig, det er noget, du indeholder. Kan du allerede nu mærke, at det er mega monster svært? Så har du fanget at lige netop trin 2 er det allersværeste og oftest det mest tidskrævende af alle trinene.
Det kan gøre usandsynligt ondt indeni at acceptere, at jeg er “sådan en” 🙁
Men bare rolig der findes en lille genvej – selvfølgelig gør der det egentligt:
Indeni dig er en masse følelser, de følelser er billedligt talt dit indre barn. Hun er på et tidspunkt blevet ignoreret, overset og ikke taget alvorligt i hendes følelser. Nu er det tiden, at din voksne del tager over. At den voksne del af dig tager sig af barnet. Lader barnet græde ud, krammer barnet, putter barnet, kysser barnet, ELSKER barnet HELT som det er ♥
Sig til følelserne / barnet: “Velkommen – du er velkommen til at være her” og rum og elsk hende. Tro mig – når du når dertil, så kommer accepten samtidigt – helt smertefrit!
Næste skridt er at vælge nyt. Vælge hvad du gerne vil i stedet for det “at være kontrollerende og styrende”. Det kunne være at være tillidsfuld og åben. Her skal du lave en ny plan. En ny måde at håndtere de svære opgaver, dine triggere på.
Sidste trin er, når mønstret dukker op igen (for tro mig, det GØR det!), så skal du gentage processen igen.
Processen er på én og samme tid simpel og mega svær.
Men uanset om du forstår processen, og kan se det smarte i den, så virker den altså KUN, HVIS DU GØR DET! Det er den absolut allerstørste udfordring ever!
Det er SÅ mega svært at GØRE det, at GØRE noget anderledes end vi plejer, fordi de mønstre vi har jo på et tidspunkt er opstået for at få os igennem livet. Der er jo ikke noget barn, der bliver kontrollerende og styrende bare fordi….
Der er børn/unge/voksne der bliver kontrollerende og styrende, fordi det er nødvendigt for at overleve! Helt enkelt!
Så når du vil ændre det, sætter din hjerne sig imod, fordi den skal ændre et overlevelsesmønster – dét er jo farligt!
Så hav masser af tålmodighed med dig selv og dit barn og din hjerne – sammen kan du gøre det, hver for sig kan du ikke ♥
God arbejdslyst ♥
Mange kærlige hilsner
Skriv en kommentar
Du er velkommen til at bidrage i kommentarerne.Jeg svarer på alle kommentarer.