Den økonomiske offerrolle

Jeg vil gerne fortælle dig en lille historie fra det virkelige liv – om min økonomiske offerrolle.

En historie, som måske giver genklang i dit liv, og som måske giver dig håb for at noget kan være anderledes, end det er i dag.

Måske giver historien dig myrerkryb, og måske gør den dig vred.

Kom bare med alle følelserne i kommentarfeltet, og jeg lover at svare dig.

Og nu til historien:

Jeg er ikke længere røv bange for at være så meget på røven økonomisk, som jeg stadig til tider er.

Jeg har nok sådan ca 1 mia gange siddet sidst (midt!) på måneden og haft 0 kr tilbage – eller reelt set har jeg siddet og manglet et sted mellem 1 og flere tusinde kroner for at kunne betale de regninger, som jo også kommer midt og sidst på en måned.

Jeg har lyttet til ca lige så mange eksperter, men lige meget har det hjulpet.

For alle eksperterne hjalp mig med at huske på, at jeg var forkert, og bare lige skulle lave lidt om på mig, så var det hele i orden.

“Du må jo arbejde, for at tjene penge!” eller “Gider du ikke lave noget da?” eller “Er det ikke lidt en underlig holdning at have??” eller “Altså du må sørge for at …….. ”

Aaaaaargh……

Så kom der en dame ind i mit liv – ej hun har nu været der en del år.

Hun snakkede om drama.

Så kom en anden dame ind i mit liv.

Hun snakkede om et indre barn.

Så gik der nogle måneder.

Og så mærkede jeg en ændring.

Der var stadig måneder uden økonomisk formåen.

Der var stadig dage, hvor jeg landede totalt i sort.

Der var stadig minus alt for mange tusinde på kontoen.

Så var det, jeg begyndte at observere – du ved sådan kigge udefra – på mig selv og mine reaktioner.

Og en dag sagde en kær veninde til mig:

“Det er utroligt, så ukuelig du er! Uanset hvad så popper du lynhurtigt op igen – nærmest som en korkprop!”

Den tyggede jeg på – for sådan var det ikke for mig. Sådan føltes det ikke indeni.

Så hoppede jeg udenfor igen. Observerede igen.

Og nu var jeg ved at se tråden – den der røde én du ved….

Drama + trodsigt indre barn.

kombineret med

Ansvarsløshed og offerrollen.

De ting har jeg arbejdet med i stort set alle vinkler i mit liv – jeg kender dem SÅÅÅ godt.

Økonomisk har jeg ikke set dem før. Jeg har simplethen ikke erkendt dem før.

Nu er de erkendt.

Og hos mig er det sådan – at fra erkendelsen til accepten, er der ikke ret langt.

Drama er noget mit indre barn skaber for at få lidt opmærksomhed – for negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.

Offerrollen – åh don’t get me started!

Men frygten er der ikke mere – den er byttet ud med erkendelsen og accepten af, at det også er en del af mig. Altså dramaet, mit trodsige indre barn, som er så ansvarsløst (fordi det ér børn) og offerrollen. Det hele er en del af mig.

Derfor kan jeg tage mig af det.