Opgiv aldrig ALDRIG en drøm

Jeg har noget, jeg drømmer om.

Du har noget, du drømmer om.

Børnene har meget, de drømmer om.

Alle har noget, de drømmer om.

Aldrig, aldrig opgiv drømmen!

Jeg har skrevet en del om december måned 2015 på facebook, men nu vil jeg også her dele med dig, hvordan jeg kom til at opgive min drøm, OG hvilke omkostninger det har for mig og andre – nu i januar.

Jeg har nogle drømme. Nogle større end andre. Men der er nogle helt centrale fælles træk. Blandt andet drømmen om fuldstændig frihed; økonomisk, i relationer, geografisk osv.

Det er altid drømmen om frihed mine beslutninger bliver taget ud fra: tager beslutningen mig tættere på eller længere fra friheden.

Det er ok med nogle omveje, men vejen mod friheden er den styrende.

Nogle gange kommer jeg til at glemme drømmen og vejen dertil, og nogle gange tager jeg nogle laaaaange omvejen – og det er jo ok, men det kan have konsekvenser, også for andre end mig selv.

Jeg kom til at glemme drømmen.

I sidste del af 2015 gjorde jeg indtil flere desperate forsøg på at redde et parforhold, som basalt set ikke kunne reddes – af mig alene.

Jeg var kommet til at indrette mig på, at mit liv skulle indeholde lidt mere følelsen af ensomhed, lidt mere alenetid, og lidt mindre kærlighed, end min drøm indeholder.

Jeg sagde ja til to søde killinger – i håbet om, at de kunne fylde nogle huller ud.

Jeg ignorerede nogle muligheder, som lå liiige foran mig af frygt for, at det alligevel ikke var til mig.

Da året skulle afsluttes satte jeg mig ned og vrælede, og råbte og skældte ud, og vuggede mig selv i søvn nogle aftner.

Jeg var ked, jeg var rasende, jeg var trampet på (af mig selv), jeg kunne på alle måder mærke, at det jeg havde gang i, ikke var ok – overfor mig selv (og heller ikke min daværende partner faktisk).

Da jeg var færdig med at være i alle de følelser, fandt jeg drømmen frem igen, jeg fandt modet frem igen.

Jeg ved jo godt, hvad jeg vil, hvor jeg vil hen, hvad jeg gerne vil opnå.

Jeg valgte drømmen til igen.

Jeg tog de store træsko på, og jeg trampede (tramper) vejen frem. Et skridt af gangen. Frem.

Det koster noget at vælge væk fra drømmen.

Helt konkret kostede dette mig (og mine børn) et farvel til to lækre katte, som vi allerede er blevet vildt glade for, men som ikke kan blive hos mig – de er en del af en vej, som reelt set ikke er min. De er stadig så små, at de nemt kan finde sig til rette hos en anden familie.

Det kostede mig også et svært og træls brud, som kom alt, alt for sent.

MEN.

At sigte på drømmen, at sætte den ene træsko foran den anden igen og igen, giver SÅ meget.

Det har allerede gjort det muligt for mig at slippe følelsen af ensomhed, og givet mig mulighed for at håndtere den, når den alligevel dukker op.

Det har givet mig langt mindre alenetid.

Det har givet mig oceaner af kærlighed særligt fra mig selv.

Jeg træder stadig ved siden af.

Jeg kommer stadig til at glemme at tjekke af med drømmen, inden jeg tager en beslutning, men jeg opdager det hurtigt, fordi jeg hele tiden bliver mindet om den. Nu.

Går du efter din drøm?