Sygdom som udvikling
Sygdom = udvikling.
Det er min påstand.
Nogle vil være dybt og grundlæggende uenige med mig, og det er helt ok, men jeg har stadig den overbevisning, at sygdom er af “det gode”, hvis vi vil det. Og jeg har stadig den overbevisning, at vi kan bruge sygdom som udvikling.
Med vores børn er det ret tydeligt at se: de bliver syge med feber, opkast, snot eller noget fjerde (eller det hele), og når de er blevet raske, kan de gå, snakke, kravle, nye ord eller nye opfattelser.
Der følger altid udvikling lige efter sygdomsperioden.
Hver gang.
Prøv at lægge mærke til det i fremtiden, hvis du endnu ikke har set det ♥
Dette har jeg vidst og været vidne til mange gange hos mine 3 børn. Og på et tidspunkt faldt det mig ind, at det da vel ikke stoppe, bare fordi vi fylder x antal år??!
Og nej det gør det ikke!
MEN
Når vi når en vis alder (for nogle er det også sådan med børnene), handler det kun og udelukkende om at blive rask NU! Og vi tager alverdens medicin, fordi vi ikke har tid til at være syge, eller er bange for sygdommen.
Dermed kommer vores krop og sind ikke igennem sygdommen, og dermed “mister” vi muligheden for udvikling!
Jeg bruger “”, fordi muligheden jo ikke er væk for altid ♥
Hvis du har bekæmpet sygdom med næb og klør indtil i dag, så fortvivl ikke! Det er ikke slut, prut for dig og udvikling!
Du får alle de muligheder, som du har brug for.
Det er også derfor nogle af os bliver syge igen og igen (og igen), fordi vi får alle de muligheder, som vi har brug for. Hele livet.
Hvis du har læst med her til, så lov mig, at du ikke bruger din nye viden til at slå dig selv oveni hovedet ♥ Det er ikke meningen med dette indlæg ♥
Meningen er oplysning, så du kan træffe et bevidst valg ♥
Så du kan vælge om du vil sige “jeg kan ikke” eller jeg “vil ikke”. Det kan du læse mere om her.
For at kunne se din egen udvikling, skal du naturligvis kende dig selv – både godt og indgående. Sådan rundt i krogene. Ud i ydrepositionerne osv.
Når du kender dig selv, og kan mærke dig selv og dit indre, så vil sandheden om udviklingen være meget lettere tilgængelig for dig.
Det, der er det svære ved dette, er, at det til tider ikke er så rart at erkende den udvikling, som ligger for fødderne af dig til dig – unik udviklingsmulighed til dig.
Men husk hele tiden, at du vælger jo selv! Der er ingen krav om, at du skal udvikle dig! OG der er ingen sanktioner – såsom værre sygdom eller lignende.
Din krop giver dig, hvad du og den kan klare på det pågældende tidspunkt ♥
Mange kærlige hilsner
Skriv en kommentar
Du er velkommen til at bidrage i kommentarerne.Jeg svarer på alle kommentarer.