Jeg har taget fri

Jeg har taget fri i dag – helt fri – jeg skal ingenting. Kun det som jeg får lyst til.

Har jeg råd til det?

Økonomien og hovedet siger “NEJ!”.

Hjertet, overskuddet, mit indre siger: “Du har ikke råd til at lade være!”

I mandags startede jeg på hovedforløbet på min uddannelse til webintegrator, men tirsdag blev jeg ringet hjem til sygt barn, onsdag lige så – så egentligt har jeg jo været meget hjemme i denne uge, men i dag og faktisk også i morgen tager jeg min egen sygedag.

Ja, jeg skal forkæles og nusses osv i weekenden, men mit liv, mit overskud, min hverdag er mit ansvar, og jeg gør, hvad jeg ved, der skal til, for at jeg kan køre på minimum 8 cylindre 😉

Når jeg er passet, plejer, smurt og i topform, så kører jeg nemlig på 8 cylindre og med et ret stort moment 😉

Så jeg har taget fri i dag – og gør det også i morgen.

Min største udfordring ved det

er faktisk min samvittighed og min følelse af pligtopfyldelse.

“Man skal da møde op.”

og

“Man får jo ikke SU for sjov!”

Ja, for at få max ud af uddannelsen, skal jeg som udgangspunkt måske møde op. Hver dag.

Nej, SU er et privilege, som jeg ikke må tage for givet, for det er rent faktisk kun i .dk, at vi er så priviligerede, at vi får betalt indtil flere uddannelser. Det er ret fedt.

Jeg vil gerne afsløre

(selvom det er lidt svært for mig endnu….), at jeg er sådan én, der ikke kan arbejde hver dag.

Og så har jeg jo forsøgt at lære dig at sige “vil” i stedet for “kan”, så det kan jeg jo lige gøre:

“Jeg er ikke sådan en, der vil arbejde hver dag.”

BUM

Så blev det offentligt.

Det er faktisk ikke så rart.

Jeg hører konstant en stemme i mit hoved, der skælder ud, der skammer, der gør mig meget meget lille og forkert…..

Igen og igen kører det i rotation om ganske få, men meget hårde og rammende sætninger + nogle hånlige og latterliggørende sætninger og ord…..øgenavne…

Hvad vil det sige, at jeg ikke vil arbejde?

“Tror du bare, at du kan få alt serveret?”

“Er du klar over, hvor meget jeg eller xxxx arbejder for at tjene de penge, vi har?”

Ja, jeg er godt klar over, at det meste af den vestlige verden er bygget op omkring, at vi skal fødes, arbejde og dø.

Vores identitet hænger uløseligt sammen med vores arbejde.

Jeg husker en udtalelser fra et familiemedlem engang:

“Nu er jeg lige kommet på dagpenge (vi taler om for 3 dage siden), så nu er jeg bums!”

Og hun mente det gravalvorligt!

Manges identitet hænger uden mulighed for flexibilitet sammen med vores arbejde.

Gør det mig til….

Så når jeg nu holder fri – uden “reel lovlig” grund, så må jeg jo være en pjækker….en snylter…..en nasser på systemet…. ikk?!

NEJ!

Jeg ER så meget – virkeligt mange ting, kan du og jeg kalde mig.

Men de ord passer ikke til mig – men de passer måske på dine skyggesider, hvis du vælger at bruge dem om andre??

Når jeg VÆLGER at holde fri, så VÆLGER jeg det, fordi jeg ved, at jeg faktisk producerer bedst, når jeg holder fri, når jeg mærker trangen.

Hvad skal jeg producere?

Jeg skal producere, når jeg er mor, når jeg er coach, når jeg er kæreste, når jeg er elev, når jeg er hunde- og katteejer, når jeg skriver til dig, når jeg er veninde, når jeg laver onlineprodukter, når jeg er ex-kone, når jeg snakker med kunder og klienter osv osv osv.

Vi producerer sådan set alle sammen hele tiden – og det er ret vigtigt at huske på.

Giv lige dig selv lidt kredit på den konto.

Det er jo ikke muligt!

Jamen for pokker Sofia, hvis alle gjorde lige som dig, så kunne ingenting jo fungere!

Nej, hvis alle gjorde som mig, så fungerede det nuværende system ikke. Og det ville da være intet mindre end fantastisk!!!

MEN DET GØR ALLE IKKE!

Jeg har taget friSå problemet er altså ikke eksisterende – ud over i din frygt-baserede fantasi.

Så endnu et argument, som ikke holder vand – og er ikke brugbart!

Sådanne dage er de eneste dage, hvor jeg fx har mulighed for denne kombination af bøger, som jeg i dén grad finder inspiration, viden og udvikling i – en udvikling og viden, som jeg faktisk bruger ret ofte i mit arbejde.

Egentligt ville jeg bare fortælle, at jeg har taget fri i dag, og sprøge dig, om du husker at holde fri?

Nok?

HUSK, har du brug for instant, at komme op i vibration, så har jeg lavet en lækker healings-meditation til dig, som du kan finde HER.

Mange kærlige hilsner

0 replies

Skriv en kommentar

Du er velkommen til at bidrage i kommentarerne.
Jeg svarer på alle kommentarer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske dette også er noget for dig:

Chiara Sofia
Chiara Sofia
Vil du se godt ud...Chiara Sofia
Chiara Sofia