Et forhold skal gå ind på +kontoen

I julen blev jeg single, og som med alting bruger jeg lige nogle timer/dage på at undersøge, hvad læringen er i den opgave, jeg har fået / været i.

Hvad kan jeg bruge det til fremadrettet, og hvad kan jeg være taknemmelig for.

En læring som jeg i hvert fald har fået med her er:

Et forhold skal gå ind på +kontoen.

Hvad mener jeg så med det.

Jeg mener, at når du add’er alle oplevelser, alle sekunder hvor I er sammen og hver for sig og alle følelser sammen, skal det give udslag til + siden.

Altså det positive skal fylde mest.

Jeg er ikke gået ind i, om mit tidligere forhold har været sådan, jeg har blot taget det med mig som en sandhed for mig.

Som et kriterie for mine fremtidige forhold.

Som en læring jeg gerne vil dele med dig.

Hvad er et forhold

Et forhold kunne jeg i denne situation også kalde en relation.

En relation til et andet væsen.

En relation som du ønsker at bevare.

En forhold er en relation.

Og denne sandhed gælder alle relationer, hvis du vil bevare den.

Hvordan kan du bruge dette i din hverdag (og fest).

Undersøg hver dag eller hver uge eller hver måned for hver af dine relationer, om de fylder dig op eller dræner dig.

Og skil dig af med de relationer, som dræner dig.

Helt enkelt – men ja jeg ved godt, at det kan være svært.

Nogle relationer kan du jo ikke undgå!

Sådan kan det i hvert fald føles.

For det er jo ikke nødvendigvis sådan det er – vel?!

Og nogle gange kan du reelt set skille dig af med de relationer, som dræner dig, uden at du HELT stopper kontakten.

Du kan jo bruge mindre tid sammen, du kan ringe færre gange, du kan skrive mindre, du kan deltage færre gange i sociale arrangementer.

OG

Du kan arbejde med den del af relationen, som i dig dræner!

Hvordan arbejder du med det, der dræner.

Du tager den del af relationen, som er den drænende, og skiller dig af med den 😉

Det var det frække svar!

Men den del af relationen, som dræner dig, prikker til / skubber til noget i dig, som har brug for omsorg.

De relationer, som dræner dig, er spejle på noget i dig, som trænger til, at du tager dig af det.

Du kan fx læse mit indlæg om, når børn er spejle her.

Hvad jeg bruger denne indsigt til idag

Jeg er sådan en, der ikke skal være single.

Jeg fungerer 110.000 gange bedre, når jeg har spejle omkring mig – også i form af en partner.

Jeg arbejder også bedre sammen med andre (stadig på mine egne projekter), end jeg gør alene.

Så denne indsigt kan jeg helt simpelt bruge som måle-metode – en metode, som ikke siger noget om mig eller min partner, men om relationen.

Kan du se forskellen?

HUSK, har du brug for instant, at komme op i vibration, så har jeg lavet en lækker healings-meditation til dig, som du kan finde HER.

Mange kærlige hilsner

2 replies
  1. Gitte
    Gitte siger:

    Hej!
    Som sådan er jeg enig – men hvad så, når ens veninde/mor/mand er syg/deprimeret, og forholdet er klart minus?
    Kh Gitte

    Svar
    • Sofia Lykkens
      Sofia Lykkens siger:

      Kære Gitte.
      Når forholdet er påvirket af sygdom eller anden krise, må “kontoen sættes på pause” – men du må som en del af relationen hele tiden være endnu skarpere på at fylde dig selv og din egen konto op.
      Kærligst Sofia Lykkens

      Svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske dette også er noget for dig:

Copyright Chiara Sofia
Styrk dit selvværd
Chiara SofiaChiara Sofia
Manifestation og progression