Så gjorde jeg det igen
Kender du det der med at kommunikationen ikke bliver helt klar? At du selv i en meget aktiv kommunikation ikke får mærket efter, ikke føler du får meldt helt klart ud? Og derfor bliver misforstået eller bare helt glemmer at melde ud? Og så bagefter bliver “overrasket” over udfaldet?
Det kender jeg. Alt for godt.
Jeg har lige oplevet det igen. Alt imens jeg ligger i sengen og på sofaen med ondt i ryggen – hvem sagde, at der er sammenhæng mellem fysiske symptomer og dit mindset??
Jeg er kommet til at knokle, kommet til at glemme, at når jeg knokler, så lukker jeg for flowet. Jeg tillader det ganske enkelt ikke, når jeg kører efter en slagplan.
Flow handler om at gøre, hvad du har lyst til, når du mærker lysten. Det er jeg god til. Men nogle gange er jeg mindre god til det. Så kommer jeg til at lytte til de mennesker, som stadig har brug for planer, og som taler til min frygt. Og så knokler jeg. Og flowet forsvinder.
Så nu trækker jeg stikket i noget tid. Altså vi taler om alt fra minutter til dage. Jeg ved det ikke. Det kommer an på – tja flowet 😉
Det er nemlig den eneste kur, at lade tingene ske og følge med med ro på – helt stille ro. Og så nyde – hvis det er svært at nyde (som fx ved ondt i ryggen) – så er det med at finde sin kreative hjerne frem og nyde det, der er muligt.
Så resten af dagen i dag står på sofa, tv, stearinlys, nem aftensmad til ungerne og nærvær med mig og børnene.
Hav en skøn dag ♥
Mange kærlige hilsner
Skriv en kommentar