Hvorfor gør ungerne det, som jeg siger, de ikke må?
Hvorfor gør ungerne det, som jeg siger, de ikke må?
Det sker mere end ofte, at når jeg beder særligt den store (3 år) om at lade være med noget, eller hvis jeg giver ham en besked om fx ikke at kaste med legetøjet eller hoppe i sofaen, at han så netop gør det, som jeg ikke vil have. Hvorfor det? Er han på tværs eller tester han mig?
Kære du.
For det første er det vigtigt at huske, at ordet “ikke” er et lille ubetydeligt ord i følge hjernen. Når det bliver sagt, sorterer hjernen det fra, fordi det er mindre vigtigt.
Fx. hvis jeg siger til dig, at du skal tænke på et dyr, og ikke en lyserød elefant. Så har du helt sikkert tænkt på en lyserød elefant, inden du finder et andet dyr at tænke op, ikk?
For det andet, så skal du fortælle ham, hvad han rent faktisk kan gøre i stedet for, det du ikke vil have ham til; kan han kaste med noget andet? Måske et andet sted? Kan han hoppe et andet sted? Måske i sengen? Eller udenfor på en trampolin?
Han kan ikke selv finde på, han er styret af sin lyst, og det er din opgave at give ham alternativer.
God arbejdslyst ♥
Mange kærlige hilsner
Skriv en kommentar
Du er velkommen til at bidrage i kommentarerne.Jeg svarer på alle kommentarer.