At tilpasse sin adfærd

Jeg har lige “set” noget nyt i dag, og jeg vil rigtigt gerne dele med dig, hvornår det er ok – og ikke ok – at tilpasse sin adfærd i min optik.

Jeg er sådan én, der altid har tilpasset min adfærd i større eller mindre grad.

I skolen var jeg den flinke, modne pige, som gjorde oprør helt i det skjulte. Jeg åd rigtigt meget af oprøret, og kun yderst sjældent kom der noget “forkert” ud af min mund eller via min adfærd. Kom der endeligt noget ud på den ene eller anden måde, så lærte jeg lynhurtigt, at jeg skulle undskylde! (deraf også min aversion mod ordet “undskyld”!)

I dag havde jeg en oplevelse, hvor jeg tidligere ville have tilpasset min adfærd – ud over mine grænser.

Og det er det, der er hele essensen i dette.

– ud over mine grænser.

Mennesker er flokdyr.

Derfor har vi behov for at få flokken til at fungere, og få tingene til at flyde på nemmeste og mest behagelige vis.

MEN

Nogle af os kommer til at hjælpe med det – ud over vores egne grænser.

Så hvor jeg tidligere – særligt i parforhold – har tilpasset mine ord og min adfærd efter den andens humør og ord ofte langt ud over mine grænser, er jeg i dag nået til, at jeg kan se, at det ville jeg tidligere have gjort, men jeg kan vælge at lade være nu.

Tidligere kunne jeg ikke vælge!

Det skete automatisk.

Fordi jeg var vant til at skulle tilpasse mig, vant til at jeg ikke måtte være skyld i andres ubehag.

Helt konkret eksempel

Helt konkret skete der det i dag, at min yngste tabte en tallerken fyldt med mad på gulvet hjemme hos deres far.

Jeg var inviteret på aftensmad, så reelt set var det ikke mit ansvar at få ryddet op osv.

Men jeg mærkede i nogle sekunder bekymringen for min ex-mands reaktion, selvom vi ikke på nogen måder bor sammen eller er sammen. Jeg mærkede det. Jeg kunne vælge.

Naturligvis tog jeg mig af knægten, som blev både ked og forskrækket, og jeg sørgede for, at de andre ikke fes rundt i rester og skår, men jeg tog ikke ansvar for, om min ex. blev sur, irriteret eller noget andet.

Det havde jeg gjort tidligere….

Så hvornår er det ok?

Så når jeg skriver, at det ikke er ok, at tilpasse sin adfærd, så mener jeg KUN, hvis det er ud over dine egne grænser.

For at få en flok (familie) til at fungere, så kræver det tilpasning og hensyn og omsorg – men aldrig ud over dine egne grænser.

Tilpasser du dig flokke/familien ud over dine egne grænser?

PS.

Vil du lære hvornår og hvordan? Vil du holdes i hånden og hjælpes på vej og igennem udviklingen?

Vil du have nærende relationer, udvikling for fuld hammer og deling med andre fantastiske mennesker, der vil samme vej?

Tjek mit 10 måneders forløb HER.