Du vælger at lade dig påvirke
I enhver relation vil der være dage, hvor den ene (eller flere) af parterne er i mindre godt humør, måske endda i dårligt humør.
Du vælger, om du vil lade dig påvirke af det!
Helt enkelt.
Måske lyder det lidt for godt til at være sandt, men det er sådan. Vi har alle (også dig!) altid et valg.
Dit behov -> dit ansvar.
Har du et behov for at være i godt humør, måske endda ligefrem sprudlende glad, så vælg at være det. Uanset omgivelser, uanset andres humør, overskud eller underskud.
Du kan reelt set vælge dit eget humør, og det er muligt at gå fra, at være mega letpåvirkelig til at vælge at være glad uanset.
En af måderne kunne være at finde sjove, fede, underholdende, glade video på youtube:
Eller at omgive dig med glade, sprudlende mennesker.
Eller at være alene.
Eller hvad der nu virker for dig.
Og ved du ikke, hvad der virker, så kom lige igang med at finde ud af det – ikk?!
Jamen for pokker hvordan??
1. og fremmest skal du ville det. Sådan for alvor ville det.
Fordi måske er det en del af din identitet, at dit humør er du ikke herre over, fordi du er så sensitiv, at andres humør påvirker dig nemmere end andre.
Måske har du reelt set ikke lyst til at tage ansvaret for dit humør. Fordi det sku kræver, at du handler og gør noget aktivt for at komme videre. Du kommer ikke sovende til dette. Det lover jeg. 100%.
Du skal ville det, du skal knokle, du skal afprøve, du skal nok ned i knæ, du skal op igen, du skal be om hjælp, og igen be om hjælp, og du skal arbejde for det.
2. Undersøg den du er – sådan helt indeni.
Kig på dig selv; hvilket humør er du i? Vil du gerne beholde det humør? Hvad får dig til at beholde det humør, du gerne vil have? Hvad gør dig glad, hvad gør dig ked, hvad gør dig sur, hvad gør dig rasende, hvad gør dig sprudlende i glæde osv osv.
Hvem og hvad har formet dig og dit humør? Skal han/hun/den/det blive ved med det? Eller tager du skeen i egen hånd nu? Og handler på dine ønsker?
3. Hav god tid eller be om hjælp.
Du kan godt gå vejen selv – jeg er gået meget af vejen selv, men det har taget mig omkring 10 år fra jeg første gang mærkede, at jeg ikke havde lyst mere – og jeg har været rigtigt meget i knæ! Knoklet rigtigt meget! Og afprøvet rigtigt meget!
Jeg valgte ikke at be om ret meget hjælp og mest sporadisk hjælp, for jeg ville ikke vise min svaghed.
Det er jo ok, men det er ikke den nemmeste vej 😉
Eksempel på hvad dit arbejde kan føre til:
For en del år siden kunne et scenarie for mig være:
Min partner var i dårligt humør -> jeg lod mig smitte -> jeg var i dårligt humør. Han var måske sur, men jeg blev nu ked /deprimeret/usikker eller sur…
Vi blev uvenner, eller jeg blev indebrændt, grædende, knurrende, sur i flere dage – også efter han var blevet i godt humør igen!
I dag er de fleste scenarier for mig sådan:
Min kæreste eller anden er i mindre godt humør / i underskud -> jeg er stadig mig og i mit humør.
Jeg møder en sur mand eller kvinde i trafikken, i køen, i butikken kl. 17 eller hvor det nu kunne være -> jeg smiler og taler pænt. (Ja altså bortset fra at jeg sku stadig bander!)
Jeg er i skidt humør af en eller anden årsag og jeg møder en glad jubelidiot (kunne være mig en anden dag 😉 ) -> jeg stopper op nogle sekunder, overvejer mit humør -> vælger at beholde humøret eller ændre det!
Husk
Du har valget.
Du har ansvaret.
Humøret er dit og ikke andres.
Mange kærlige hilsner
Jeg forstår ovenstående og er egentlig også ret enig et langt stykke hen af vejen.
Dog har jeg mødt et par stykker der evner at presse deres dårlige humør ned over en hel afdeling, selskab eller rum. De er så massive i deres negative energi at selv Ole Henriksen ville få en depression -øjeblikkeligt.
Hvad gør man med den type mennesker?
Især hvis muligheden for at smutte IKKE er tilstede? (Eksempelvis fordi det er i ens egen matrikel, man deler kontor eller seng med vedkommende, det er til ens nærmeste familiefest etc.)
🙂
Kære Tanya.
Jeg kender godt ‘typen’ – og rent faktisk er jeg selv ‘sådan en’, så jeg kender det også fra ‘den anden side af bordet’.
Og nej Ole Henriksen ville ikke få en depression – fordi han er så stærk i sin energi, at han kan skille det ad 🙂 Og det er det, det hele handler om.
Og ‘man gør ikke noget ved den type mennesker’ – for vi gør ikke noget ved hinanden – vi tager ansvaret ind og handler på vores eget behov.
Den der har behovet – har også ansvaret.
Den, der er stærkest i energien, ‘overtager’ den fælles energi.
Så har du akut et problem, må du nok finde dig i at det sker ‘for dig’, men tage det med dig i din overvejelse omkring hvor, hvem og hvad der skal hjælpe dig videre. For du kan også blive stærk nok til at modstå, når nogen fylder rummet med negativitet. Det kan vi alle, men det kræver arbejde!
Og så vil jeg da lige tilføje, at er det din matrikel, så er det jo dig, der bestemmer, hvem der skal være der <3 Og er det en du deler seng eller lign med, så er det jo dig der bestemmer, om du vil det <3
I kærlighed
Sofia Lykkens