At have en lortedag og ændre det

I dag er en lortedag – eller det kunne jeg i hvert fald godt vælge at kalde den og lade den være!

Humøret er svingende, og jeg mærker noget uforløst i næsten alle celler i kroppen.

• Jeg har fået rodet gevaldigt i min dropbox (det sted, hvor jeg gemmer alle mine filer, dokumenter osv), så rigtigt mange billeder (bla af børnene!), tekster og alt muligt andet er væk…
• Jeg er i mit studie nået til et punkt, hvor det bider mig i r*ven, at jeg har sløset i starten af året.
• Jeg er i seriøst underskud af det, som sammen med ‘kvalitets tid’ er mine primære kærlighedssprog.
• Vi har fået ny lærer i denne uge på mit studie, og jeg er – skal vi sige – mindre god til nyt i hverdagen.
• Mit hjem roder og er beskidt, fordi jeg har brugt tid på alt andet end det i laaaang tid, og det bider mig også i r*ven nu.
• Jeg kan ikke logge på skolens system, og skolens administration kan ikke forklare mig hvorfor….
• Jeg mærker stadig ked-af-det-heden på grund af mistet kærlighed.
• Jeg ryger alt for mange smøger hver eneste dag igen.
• Opgivenheden ligger ‘lige til højrebenet’.
• Buttomline: jeg mærker stress-symptomer, fordi jeg har kørt hårdt på de sidste uger.

Mon du også kender sådanne lister?

Jeg kender dem, og jeg genkender denne liste.

Heldigvis kender jeg også den anden side, og læg mærke til at jeg startede med at skrive, at jeg kunne vælge at kalde og lade dagen være en lortedag, for det er jo altid et valg, jeg (og du!) selv træffer!

Så hvad gør jeg ved det? Nu!

Vi tager lige listen én gang til:

• Min dropbox er snart kørende igen – takket være deres support og min egen webmands support.
• Jeg læser op på studiet, spørger om hjælp og trækker vejret. Dybt!
• Jeg sætter på dagsordenen at få behovet opfyldt, så længe det ikke går ud over noget andet.
• Jeg indrømmer, at det er svært med nye ting, ser frygten i øjnene og tager mig af den og mig.
• Jeg rydder op og gør rent, og sørger for at be om hjælp til det.
• Jeg vælge at lade det ligge, som jeg ikke kan ændre på.
• Jeg lader følelserne tage over, mærker dem, tager mig af den del af mig, som er ked.
• Jeg accepterer, at mit system ikke kan håndtere ændringerne lige nu. Accepterer mit ‘fix’ for nu.
• Jeg tager mig af den del af mit indre barn, som ikke er vant til at blive hørt og kunne handle.
• Buttomline: jeg skruer tempoet ned, og får prioriteret optager. De vigtigste er de letteste.

Det var da nemt ikke??

Nope – ikke nemt, men enkelt alligevel.

Så i kortere træk, skal jeg:

• Tage mig af mit indre barn.
• Trække vejret dybt.
• Rydde op (også indre oprydning).
• Overgive mig til hjælp.

Så blev det lidt enklere ikke?

Men nemt? Nej, kun med øvelse, og den har jeg så rigtigt meget af.

Når jeg alligevel ikke kan?

Så ber jeg om hjælp, der hvor jeg ved, at jeg kan finde konstruktiv, oplyst og løftende hjælp.

Det er faktisk det allervigtigste i denne proces: At bede om den rette hjælp ❤