U-dømmende samtaler
Hvad vil det sige, at en samtale er u-dømmende?
Du ved det, hvis du har prøvet det, men jeg vil gerne prøve at forklare lidt mere, for jeg ønsker af hele mit hjerte, at du kommer til sådan et sted i din kommunikation.
Faktisk er det det hele min passion er baseret på ❤
Den korte version:
En udømmende samtale foregår mellem 2 (eller flere) mennesker, som er bevidst om deres eget ‘lort’, og derfor er i stand til at lægge afstand til det og deltage uden at bringe lorten på bordet.
Den lange version:
Det nemmeste er som oftest et eksempel eller to efterfulgt af en forklaring, så her kommer første eksempel:
Du får ny kæreste, du er forelsket, han er forelsket, alt er fryd og gammen.
Du er ham utro…..
Du fortæller en veninde det.
Den udømmende samtale tager udgangspunkt i, at alt er, som det skal være, og alt sker af en årsag, så:
Dig: Jeg har været Peter utro.
Veninde: Okay – hvorfor det?
Dig: Jeg ved det ikke, men måske du vil hjælpe mig med at finde ud af det?
Veninde: Ja, det vil jeg gerne – jeg er også selv nysgerrig.
Dig: Jeg fik sku bare lyst den aften. Jeg har kun været sammen med ham den anden én gang.
Veninde: Jamen var det dejligt?
Dig: Ja.
Veninde: Så du nød det?
Dig: Ja.
Veninde: Skal I ses igen?
Dig: Nej, det regner jeg ikke med, jeg vil jo gerne fortsætte forholdet med Peter….men jeg ved ikke, om han kan leve med det…
Veninde: Så du har tænkt dig at fortælle om den aften til Peter?
Dig: Ja, det er vel det rigtige at gøre?!
Veninde: Er det?
Dig: Hmmm – det skal jeg da lige mærke efter egentligt.
Senere på ugen.
Dig: Jo det var det rigtige at gøre, selvom Peter blev virkeligt vred og ked og alt muligt andet – så var det det rigtige at gøre.
Veninde: Dejligt, at det føles dejligt.
Og andet eksempel:
Din veninde ringer, fordi relationen mellem hende og hendes mor er rigtigt svær.
Veninde: Årh, jeg er sådan i tvivl, om det vil være det rigtige at gøre! Men jeg har virkeligt meget lyst til at lade være med at se min mor mere. Hun har simpelthen trådt på SÅ mange af mine grænser efter hånden!
Dig: Ja? Hvad tænker du på, når du siger, hun har trådt på dine grænser?
Veninde: Jamen hun hører jo aldrig, hvad jeg siger! Hun vader bare ind i mit hus fx. Overvejer slet ikke, om jeg vil have besøg eller ej. Hun skal slet ikke forestille sig, at hun ikke bare kan vade ind i mit private liv! Jeg er sku da 36 år nu!
Dig: Så når hun gør det, så bliver du vred, eller? Og hvad gør du ved det?
Veninde: Hmmm – ja jeg bliver vred, men egentligt bliver jeg sku nok mest ked af det…
Dig: Så du skal altså have hjulpet dit indre barn? Eller?
Veninde: Ja. Men jeg skal sku også have sat nogle grænser!
Dig: Ja?
Veninde: Ja, det kan ikke blive ved sådan her…
Dig: Okay – hvad er det for grænser?
Veninde: Ja, måske ligefrem sådan noget med besøgstid?
Dig: Ja? Ville det føles fedt? Vi behøver jo ikke nøjes med mindre 😉
Veninde: Hmm ikke fedt nej, men det ville være godt lige nu.
Dig: Dejligt. Så har du en plan eller?
Veninde: Nej, egentligt ikke….
Dig: Vil du gerne have det? Altså vil du have hjælp til det?
Veninde: Ja, skal have en plan, men har nok lige brug for at mærke lidt efter.
Dig: Okay. Siger du til, hvis du vil have mere hjælp?
Veninde: Ja tak, kære.
Dig: Velbekomme. Sikke dejligt du får lov at arbejde med grænsesætning egentligt.
Veninde: Jeg ved det – det er bare hårdt nogle gange…..
♡
Forklaringen:
Det er super svært ud fra det skrevne ord, og det handler ikke udelukkende om de ord der sættes på jo – det handler endnu mere om den energi og de følelser, der er bag ordene…..men jeg prøver med en forklaring herunder:
I første eksempel:
Kan du se, at veninden blot spørger ind til? Hun tager ikke stilling til – hun har reelt set ikke nogen mening om det – hun har muligvis nogle følelser, men hun ved, at det er hendes OG hendes ansvar, så dem tager hun ikke med ind i samtalen.
Måske fortsætter samtalen senere igen, eller en anden dag, hvor emnet igen er aktuelt. Men veninden har stadig ikke nogle aktier i utroskaben, eller i hvorvidt det er rigtigt eller forkert – hun har blot en nysgerrighed omkring motiv, ønske og plan ♡
I andet eksempel:
Her kan vi som veninde eller i andre relationer, hvor vi holder af, godt have tendens til at ‘tage parti’ og blande vores følelser ind i samtalen.
Men igen handler det ikke om Dig, men om venindens behov for at kunne sige grimme ting, lukke al det negative ud, UDEN at Dig følger med og lader det negative og frustrationerne vokse.
Dig har ikke taget stilling til (lige her i hvert fald), hvorvidt moren ér grænseoverskridende eller ej – her handler det om at hjælpe veninden til at finde en plan og se de muligheder, som der jo altid er ♡
Du kan også nå hertil med udømmende samtaler
Dette handler næsten udelukkende om selvindsigt, kommunikationsteknik og relations-healing.
Når vi kender os selv og vores mønstre, vores svagheder og vores styrker, så kan vi kommunikere fra hjertet, uden dom! Og hvis vi oveni hatten kender disse 3 kommunikations’regler’, såsom
- at åbne spørgsmål (uden mulighed for blot “ja” eller “nej”) giver den anden flere muligheder for SELV at nå til indsigten.
- at når vi siger “du” træder vi rundt på den andens kort og ansvarsområde, mens når vi siger “jeg” snakker vi om det, som vi ved noget om, nemlig os selv og vores egne følelser.
- at vi med den vi kommunikere med at aftalt nogle spilleregler for, hvad han/hun har brug for i sådanne situationer, hvad vores rolle er, om der skal gåes med i frustrationerne, eller om et kærligt spark i måsen er det, som hun/han vil have.
Så vil vi kunne hjælpe, guide og hjælpe den anden til masser af relationers-healing.
En healing som absolut bedst sparker R*V i grupper.
Mange kærlige hilsner
Skriv en kommentar