Livet som selvstændig og mor – og studerende, og kæreste, og……..
Jeg sidder i mit køkken og skriver på livet løs til facebook, til nyhedsbreve og her på bloggen.
Det er søndag. Klokken er næsten middag. Malte på 4 år sidder overfor mig ved bordet og tegner, og snakker konstant til mig, så jeg hele tiden bliver afbrudt. De to store leger på Katrines værelse.
Det er næsten middag – alle er blevet tilbudt rugbrødsmadder, men vi dækker ikke op til fælles middag idag – for jeg har ikke tid – og vi har ikke andet end leverpostej og spegepølse alligevel….
Og jeg er r*v-træt idag. Det har været en “vild” uge, fordi den startede ret voldsomt med en tur på skadestue og børneafdelingen.
Men nu er det søndag, og vi har haft en skøn weekend indtil nu, ja og den står på æblekage hos Mormor og Morfar senere, så jooo – det er en dejlig weekend.
OG
Jeg elsker mit arbejde! Jeg elsker at have mulighed for at arbejde hvor som helt og når som helst – altså når skolen er overstået, når maden er lavet, når ungerne er krammet og puttet, når kæresten er kysset, når ja du ved – der er jo en masse, der skal ordnes hele tiden. Men når det er gjort, kan jeg arbejde, hvor som helst 😉
Jeg elsker at jeg kan kombinere mit arbejde med tegning sammen med yngstemanden. At han kan få svar fra mig, samtidig med at jeg skriver til dig. Skriver på en måde som både beriger dig og mig. Samtidig. Det er da fantastisk!
Økonomien hænger i laser (ja i resten af denne måned spiser vi for skattepenge :p ), tid har vi for lidt af, nyt tøj forefindes ikke – vi går alle i genbrug, bilen trænger til eftersyn, hunden trænger til – nåhr nej 😉 , men moren trænger til – nåhr det får hun 😉 , børnene trænger til….hmmm det får de også!
Nå, jamen så trænger vi jo ikke akut til noget – men drømmen om økonomisk frihed lever, og jeg skal nok nå dertil, fordi jeg arbejder med det jeg elsker, jeg har det mest fantastiske netværk – både professionelt og privat, og jeg mærker på alle måder kærligheden.
Hvorfor
skriver jeg dette på min blog, hvor jeg gør mig umage for at hjælpe pressede mødre ud af presset?
Det gør jeg, fordi du gerne må se, at min hverdag også er presset! Jeg farer også rundt til det ene og det andet, og har gang i 117 ting på én gang – fordi jeg kan, og fordi jeg elsker det!
Og fordi jeg har overskud til det.
Nu.
Det havde jeg ikke for bare 3 eller 4 år siden!
For bare 3 år siden kunne jeg ikke overskue bare fast 5 (eller 2!!) timers aftaler/arbejde om dagen! Ikke engang bare 2 gange om ugen! Og da slet ikke hvis vi skulle noget eller havde lavet noget i weekenden også!
Men nu har jeg fuldtidsstudie, masser af skønne kvinder på mit onlineforløb, som jeg supportere og holder i hånden, kæreste, 3 børn alene hver anden uge osv osv.
Så hvad er forskellen?
Forskellen er min prioritering af, at mine behov er vigtigere end noget andet.
Så længe opfyldelse af mine behov ikke skader andre, så går jeg 110% efter mine behov og mine lyster.
Forskellen ligger også i, at jeg er blevet skilt og har brugt ca 6 mdr på bare at vende tilbage til mig selv igen.
Efter 8 år hvor jeg KUN og udelukkende sørgede for andres behov. Kun tog hensyn til andres behov. Så brugte jeg 6 mdr hver anden uge på at ligge på sofaen og lade op, blive serviceret og nusset og….ja bare sørget for. Blive værdsat og være ønsket.
Jeg “kæmper” hver dag en kamp for alle jer mødre derude, så I ikke behøver ende med skilsmisse for at komme ovenpå igen. Jeg ønsker mig hver dag, at du må have mulighed for at opsøge hjælp i tide.
For det har ikke noget med manden at gøre. Det har ikke noget med din barndom at gøre.
Altså det der skal til for at skabe overskud.
Det har noget med DIG at gøre. Kun dig.
For du er den eneste, der kan ændre DIT liv.
Du er den eneste, der kan bede om og ønske hjælp til det!
Mange kærlige hilsner
Skriv en kommentar
Du er velkommen til at bidrage i kommentarerne.Jeg svarer på alle kommentarer.