Jeg råber af mine børn

Uuuha! At skulle indrømme: jeg råber af mine børn…. Føj for en grimmert! Føj en dårlig mor!

Kender du de tanker?

Den dårlige samvittighed?

Ondt i maven bagefter?

Frustrationen over IGEN ikke at kunne gøre det anderledes?

DU.ER.IKKE.ALENE!

og

DU.ER.EN.GOD.MOR!

Først skal du indrømme: “jeg råber af mine børn.”

Fordi erkendelse er første trin til at ændre det.

Erkendelse og indrømmelse ift dig selv – du behøver ikke dele det med hele verden, men du skal vide, at du ikke er alene.

I mit arbejde med mødre oplever jeg det rigtigt tit – og faktisk er det en enorm lettelse for de fleste at vide, at de ikke er alene om opgaven!

Så se det i øjnene og erkend: “jeg råber af mine børn” ❤

Så hvad skal der til, for at ændre det?

Accepten

Du skal have fokus indad i stedet for udad.

Altså du skal acceptere, at det er i dig, der sker noget – ikke i børnene.

Det er dine følelser – børnene er blot små spejlbilleder af det, der sker indeni dig.

Jeg lover dig, at når du får balance, når du får styr på og forståelse for dine følelser og det, der sker i dig, så stopper børnene med at være “råbe-indbydende”!

Måske lyder det fuldstændig for let og enkelt lige nu, men tro mig, det er helt reelt, sådan det er! Og det er sjældent så let, som det lyder, fordi det at acceptere den del af dig, som du har lært er forkert, gør inderligt og smerteligt ondt.

Men det letter.

På mit store onlineforløb bliver mødrene bedt om at dele deres skam- og skyldfølelser, og det trækker tænder ud! Men blot det at dele, giver så meget lettelse. Fordi de møder forståelse og genkendelse hos de andre.

Du må og skal acceptere, at det at være i underskud og presset er lig med ikke at kunne bruge sin hjernekapacitet fuldt ud! Du bliver i sådanne situationer tvungen ud i kun at bruge en lille bitte del af hjernen (krybdyrshjernen), en del af hjernen, som kører på automatik = du har kun valget mellem kamp og flugt, og som mor kan du ikke flygte fra dine børn!

Du må og skal acceptere, at din vej mod nyt = skab overskud, nær dig selv og pas på dig selv.

Hvad skal der til, for at du får overskud?
Hvad skal der til, for at komme fri af presset?
Hvor i din hverdag, skal der ændres noget?
Hvilke rutiner skal ændres?
Hvad er det, der presser dig mest? Næstmest? Og trediemest (noget der hedder det mon?)?
Hvem skal hjælpe dig? (For nej de færreste kan ændre noget så drastisk, som dit liv alene.)
Hvad er du villig til at ændre?
Osv

Vælg nyt

Når du har accepteret, at det er sådan du reagerer, har du mulighed for at vælge et nyt mønster. Du har mulighed for at vælge at reagerer anderledes nu.

Lav nogle gode planer, så du undgår presset i videst muligt omfang.

Lav gode planer for, hvad du gør, når børnene er presset – for de kan jo også blive presset. Og det er ikke du dig, der råber af børnene, men også børnene, der råber af dig eller andre.

I det hele tage skal der nye planer til.

Gentag

Selvom du gennemgår de tre step, vil du komme til at råbe igen – særligt i starten. Så skal du blot gentage de tre steps igen.

Rigtig god arbejdslyst ❤