Jeg har lavet endnu et skifte
I mange år har jeg brugt tid og energi på at være frustreret, på at forsøge at forstå, forsøge at tage det vilde spring, forsøge, føle forkert og mislykket og så forsøge igen….
Jeg har så at sige gjort, som de hundejere jeg aldrig har forstået; hevet i snoren igen og igen uden resultat – altså billedeligt talt 😉
Jeg har bevæget mig i iværksætterkredse online i snart en del år, jeg har lyttet, læst og fulgt med, og kun meget sjældent haft mulighed for at deltage i “festen”, fordi jeg har været (følt mig) begrænset på mange måder og ganske særligt af økonomi.
Stort set har feltet været delt i to; én der; siger iværksætteri er hårdt arbejde og knokleri, og én der siger; iværksætteri og businessudvikling primært er indre arbejde (spiritualitet), og du skal investere økonomisk for at kunne få andre til at investere økonomisk i dig.
Jeg har været frustreret, fordi jeg ikke passer ind nogen af stederne!
Jeg følte ikke, jeg kunne knokle, og jeg har aldrig haft økonomisk mulighed for at investere – jeg har ikke en kassekredit, jeg kan overtrække eller en budgetkonto, der kan trækkes over eller noget andet lignende, al min “aktivitet” i banken er underskud og lån.
Så jeg har indtil for ganske, ganske nyligt været frustreret igen og igen.
Det meste af min tid har jeg brugt i spirituelle kredse, så jeg har følt mig økonomisk begrænset i mange år nu. Jeg så nemlig slet ikke “knokle-gruppen”, som en mulighed…jeg har altid set mig selv, som en der ikke kan arbejde sådan rigtigt….
Så blev jeg skilt i sommers, og for knap en måned siden fik jeg mit helt eget sted at bo. For første gang i mine snart 40 år bor jeg nu helt alene – ja altså bortset fra børnene hver anden uge naturligvis ♥
NU kan jeg mærke, NU kan jeg folde mig ud, NU kan jeg se mig selv i øjnene….
Og så har jeg set, at jeg på INTET tidspunkt i al min business-udvikling har taget et helt nyt skridt! Jeg har gentaget og gentaget og gentaget det som ikke har virket. Igen og igen.
Jeg har ikke kunnet se tidligere, hvad jeg dog kunne tage af nye skridt.
Så kom jeg på dagpenge, fordi det reelt set er min ex-mand, der har forsørget os tidligere, og det gav den mest fantastiske pause i mit liv. En pause til at tænke, mærke og føle alt andet end økonomi. For første gang i mit voksne liv, skulle jeg ikke hver måned overveje og arbejde på, hvor pengene skulle komme fra. Wauw, det har været godt!
Når jeg er på dagpenge, skal jeg også i praktik – og så ja gik der nok lidt panik i mig, fordi jeg har en baggrund, som fx kunne sende mig ud som SOSU-medhjælper eller noget lignende fysisk og mentalt mega-hårdt arbejde i min verden.
Og så var det lige som om, at der var noget i mig, der var klar til et skifte. Noget i mig som sagde; NU tager vi skeen i den anden hånd og tager styringen hjem….
Så jeg skrev til en dygtig business-mentor i den der knokle-gruppe. Jeg har kendt hende i noget tid, også i forbindelse med et af mine tidligere firmaer, og jeg ved, at hun er et sted i sit liv, hvor jeg gerne vil hen med mit liv. Sååå…
Kære Maj.
Kan du mon bruge mig som praktikant?
Kærligst Chiara Sofia
Og hey det kunne hun. Hun havde sågar nok nærmest manifesteret mig i hendes liv lige netop nu. Vildt nok.
Og knokleri – nej sådan den negative følelse, som jeg tidligere har haft omkring ordet. Den er væk. Opløst i selvstyring, eget ansvar og JEG VIL.
Tankerne om knokleri tager jeg i et andet indlæg 😉
Mange kærlige hilsner
Skriv en kommentar
Du er velkommen til at bidrage i kommentarerne.Jeg svarer på alle kommentarer.