Nogle gange…iggå…

Nogle gange så er jeg bange for, at billedet af mit liv bliver liiige lidt for pænt, lidt for nemt, lidt for alt muligt utroligt og kedeligt og sparkling på én og samme tid.

Så derfor vil jeg gerne dele lidt mere om min hverdag, mine udfordringer og det at bygge forretning for mig.

Jeg starter, hvor det passer ind i mit liv, og mon ikke du hen af vejen får et retvisende billede, hvis du følger med her på bloggen?!

Jeg er sygemeldt i øjeblikket jo

Altså jeg er jo sygemeldt pt.

Med stress-symptomer.

Jeg kæmper lidt med, at jeg er ‘nød’ til (reelt set er der jo ikke noget, vi er NØD til, men det er en anden snak!) at holde liv i min blog, min Facebook og mit nyhedsbrev, men ikke lave for meget osv.

Jeg er sygemeldt 75%, fordi jeg holder liv i diverse kanaler og laver ganske få små ting – såsom SitDowns og sælger mine onlineprodukter.

Men jeg laver ikke andet.

Fordi jeg er sygemeldt med stress.

Stress som hos mig denne gang (ja det er ikke første gang, men sidste gang må du høre om en anden gang) viser sig ved;

  • svimmelhed
  • ondt i brystet
  • stakåndethed
  • manglende overblik
  • søvnproblemer
  • manglende koncentration
  • hovedpine (laaaange)
  • grådlabilitet
  • hukommelsestab

og ja jeg kunne fortsætte listen…

Derfor tjekker jeg blandt andet heller ikke mails ret ofte. Meget få gange om ugen eller hver anden uge tjekker jeg min mail, for at spare mig selv og få den ro, som jo er den eneste vej ud af stress (det ved alle efterhånden godt, men når det er én selv, der skal lade mailboksen være lukket, ér det altså svært!).

Jeg har meldt sygemeldingen ud offentligt, på Facebook, i nyhedsbrev og direkte til de teknik-kunder, som det berørte.
Stort set alle modtog mailen med forståelse. Men – for ja, der er men’er, – jeg har også oplevet mindre forståelse, som har kostet på min konto – energi-konto, ked-af-det-hed-kontoen osv osv…

Okay – det er gamet; folk føler sig afhængige af mig.

Jeg har haft rimeligt ro i indbakken, så jeg tjekker naturligvis ikke oftere og oftere, for jeg ved også, at jeg lyyynhurtigt kan blive fanget og komme alt for tidligt igang igen.
Og denne gang skal være sidste gang, jeg har brug for en længerevarende sygemelding!

Startede det…øh ja hvornår??

Arthur har været en trofast følger hele vejen, men når jeg gearer op, smutter han udenfor og venter på, at jeg køler ned igen…

Det startede før sommerferien med, at jeg havde lidt for tit hovedpine, havde kæmpe svært ved koncentration i mere end 2-3 timer af gangen (pr. dag…), missede opgaver som ikke var NØJE nedskrevet, sat alarmer på osv osv.
Signaler fra min krop og min hjerne, som jeg valgte at overse / overhøre.

Sommerferie holdt jeg ikke ret meget af, og altid med mailboksen åben…

Efter sommerferien gik det ned af bakke med lynets hast, og mange af mine nære var ved at sygemelde mig for mig (det kan man vist heldigvis ikke…?), simpelthen fordi jeg heller ikke længere kunne passe aftaler med mine børn og andre nære…

Jeg hoppede rundt i planlægningssystemer og andre forsøg på quickfixes, men lige lidt hjalp det!

Jeg var skrækslagen for min sygemelding, fordi jeg vidste, at mine sygedagpenge ville blive minimale, da de blev regnet ud fra mit første år som fuldtidsselvstændig x 80% = ingenting nærmest!

Men slut august gik den ikke mere, jeg måtte indhente al den hjælp jeg kunne og derefter trække stikket.

Hvad så nu??

Nu er der snart gået 2 måneder med sygemelding, og jeg mærker ganske let fremgang.
Men den første måned er brugt på at sove, kigge ind i væggen og ud på haven, bade i havet, sove noget mere, være urolig, sove dårligt, have endnu mere hovedpine, det helt store lægetjek for at berolige både jobcenter og min mor (og mig selv).

Nu kan jeg begynde at mærke, at stilheden, roen og søvnen gør sin indvirken på min krop.
Men jeg mærker også, at så snart jeg skruer op for forventningerne, skruer op for tempoet privat eller lignende, så melder symptomerne sig på banen igen med det samme!

Fx det at lave en hurtig aftale med børnenes bedsteforældre, og lige komme ud af huset i en hurtig beslutning (med tre totalt selvhjulpne børn) giver mig instant hovedpine og svimmelhed….

Jeg VIL ikke presse citronen, for jeg véd, at det vil ødelægge mere på den lange bane, end det vil gavne.

Jeg har jo naturligvis også benyttet mig af diverse behandlinger, men jeg har brudt det ned til et minimum, og jeg bruger kun dem, som kommer til mig eller som arbejder online, og jeg har ikke taget noget nyt ind, fordi ja RO er for mig det vigtigste.

Jeg har den sidste uge skrevet mere på bloggen, sendt nogle nyhedsbreve og opdateret på Facebook – opslag, skrivninger osv, som for de fleste vedkomne har været længe undervejs i løbet af de sidste uger.

Hvorfor sender jeg det ud?
Det gør jeg, fordi jeg også skal leve – eller overleve, lad mig sige det sådan! – fordi min økonomi hænger i laser, da sygedage i mit tilfælde er nærmest lig 0, men mine udgifter jo er, som de plejer at være!

Jeg SKAL tjene penge i de 25% af tiden, hvor jeg er raskmeldt, og jeg har fået lov af jobcenter og kommune til at sælge ting, som ikke koster min tid. OG som ikke påvirker mine stress-symptomer negativt.

Hvorfor? Eller en del af det store billede…

Nu har jeg delt lidt om min proces, og så vil jeg gerne dele, at en del af dette for mig også handler om, at jeg er kommet til at påtage mig et ansvar og et lederskab, som jeg arbejder mig ud af pt.
Energetisk og mentalt.

Mit ‘livs-issue’ er, at jeg tager ansvar og sørger for….i alle mulige aspekter, og på alle mulige og umulige planer og områder.

Jeg har altid været sådan en, der sørger for, at andre har det godt. En der tager sig af andres behov og ønsker. En der hjælper andre, hvor jeg kan osv.

OG én der gør det for næsten ingen penge, og ofte lige hurtigt fixer uden at tage penge for det!

Måske er du også sådan en? Så du kender konsekvenserne?

Jeg har arbejdet med det i flere år efterhånden, og jeg har ret godt styr på det. Indtil jeg ikke har det mere…

Det er også sket i min forretning. Opdager jeg i denne proces omkring min stress-sygemelding.

Jeg har arbejdet næsten gratis, til utrooolig lav timepris, ikke trukket på klippekort, når jeg har lavet noget, rundet lidt ned på tiden osv osv osv…

Og så er jeg ‘kommet til’ at sige ja til nogle kvinder. Ja, til at sørge for, at de fik succes med deres forretning.
Ikke sådan ordret, men det er endt sådan.
Det er så nu endt med, at jeg nu får skæld ud for at sygemelde mig.
Skæld ud for at passe på mig.

Skæld ud for andres forretnings vækst eller mangel på samme.

Konsekvensen i mit virke som teknisk assistent og vejleder er, at folk bliver sure, når de ikke tjener penge, når jeg har leveret en hjemmeside, sat deres Simplero op, kommet med forslag til email-kampagner, sparret  omkring opbygning af samme, coachet og vejledt omkring det energetiske og mentale arbejde osv osv osv.

Jeg er kommet til i energien at love, at jeg tager dem til succes. NEJ, ikke med ord, men du ved godt, hvordan noget sådan kan ligge i det usagte…

Jeg vil gerne sige, at skal du skabe en forretning, du kan leve af og leve godt af, og som passer på dig samtidig, så skal du tage lederskabet hjem!

Ja, min sygemelding er lederskab på HØJT plan, og i et nyt paradigme, hvor det ikke længere handler om at minimere lidelse, men derimod handler det nu om at maksimere glæde og nydelse!

Dét er et spring, og jeg lover dig, at det sparker RØV, men jeg lover også, at det ikke er noget, man sådan bare lige gør – selvom det lyder både nemt og logisk…

Og så er et nyt arbejde på nyt niveau startet

Noget af det, der er gået forud for dette kollaps er faktisk, at jeg er begyndt at tage lederskab over min økonomi!

Min økonomi har været styret af en teenager de sidste 30 år, og hun blev fyret i sommers…

Fyringen har på mange planer kostet dyrt – også økonomisk. Eller nej, jeg har blot set nogle grelle fejl, hun har lavet! Som jeg som voksen nu skal rette op på ♡ 😉

Dét at tage det lederskab hjem, har jeg naturligvis fået SÅ fin hjælp til både af pengementor, sparringspartnere, nære og kære og ikke mindst englene og Universet / Spirit ♡

Det har været og er pisse hårdt, og lige nu hænger min økonomi i laser, men jeg har STYR på det 😀

Jamen hvad med LOA?

Hele snakken omkring tiltrækning er jeg slet ikke nået til endnu.

Hvorfor tiltrækker jeg så en stress-sygemelding?

Hvorfor i alverden er det ever nogen med den viden og indsigt, jeg har, der til tiltrækker sådan en omgang? Sådan en nedtur? Og så oveni får skæld ud for det?

Det er den slags, der hedder saboterede adfærd og begrænsende overbevisninger, kære Sjæl ♡

Og når vi tager et skridt op og frem, så rammes vi ofte af glasloftet – også jeg JA!

Og overhører vi det – igen og igen….så slår det blot hårdere og hårdere…

Gæt selv, hvorfor jeg sidder stille i længere tid nu 😉

2 replies
  1. Niccoline Molie Lassen
    Niccoline Molie Lassen siger:

    Tak for din ærlighed og ja du har solgt dit selv for billigt og det koster på energi kontoen , men klap dig selv på skulderen for du har jo øje på det og ingen af os er perfekte , min drøm er jo også at blive selvstændig , men pt er jeg sygemeldt med angst for første gang i mit liv og på kontant hjælp , og mega taknemmelig for Ro og tillid til universet , tag over hovedet og mad i køleskabet , alle udgifter er skåret helt ind til benet , men jeg føler mig faktisk glad og lettet , ro var/er lige hvad vi har brug for , husk tillid til universet og sli frygten , du tager så fint ansvar og sikke mange spejle i dit skriv <3 Du er sej !!

    Svar
    • Chiara Sofia
      Chiara Sofia siger:

      Kære Niccoline.
      Tusind tak for din kommentar – åh tårerne triller ned af kinderne, for dette er SÅ sårbart for mig, og din besked er SÅ kærlig <3 TAK!
      Og TILLYKKE med dit skridt til tillid og taknemmelighed - det er KÆMPE stort, at nå dertil <3
      Kærlige kram fra Chiara Sofia

      Svar

Skriv en kommentar

Du er velkommen til at bidrage i kommentarerne.
Jeg svarer på alle kommentarer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske vil du også læse om…

Chiara Sofia
Chiara Sofia
Vil du se godt ud...Chiara Sofia
Chiara Sofia