Mit plastikmareridt

“Nu skal jeg s**me vise dig et maveskind, der er mindre kønt”

Sådan kan jeg i hvert fald godt få det, når en 19-årig har fået lavet bryster, men er ked at nogle minimale ‘folder’ under brysterne. Men jeg ved også udemærket, hvad det handler om, og hvorfor jeg tænker sådan – når jeg gør det. For det gør jeg nogle gange!

Hvorfor må du gerne synes….

Sidder her på en eftermiddag med pause og opfyldning til mig og ser tv.

Lander på TV3 hvor de sender “Mit plastikmareridt”.

Lader det kører, mens jeg spiller på telefonen (JA, det er pause for mig nogle gange 😀 ).

Jeg kigger naturligvis med ind i mellem, og kommer til at følge med i de forskellige historier.

(Programmet handler om nogle, der har fået lavet plastikoperationer, som er gået galt af den ene eller den anden årsag – og de får så muligheden (nogle af dem) for at få rettet det op i dette program.)

Så er det de kommer frem på skærmen – hende den 19-årig med

Så hvor er jeg lige nu?

Lige nu er jeg der, hvor jeg ikke kan gennemskue at ‘få rettet skuden op’.

Jeg vejer tæt på 100 kg. Jeg har jævnligt ondt diverse steder. Jeg er dybt sukkerafhængig. Jeg er ofte igang med arbejde til langt over midnat.

Kort sagt: jeg passer på ingen mulig måde på min krop. Og den viser mig det med al mulig tydelighed.

Jeg så for ikke så længe siden mig selv til et online møde. Altså så mig selv live på en skærm.

Jeg blev sku ærligt ret….hmm…overrasket! “Er jeg virkeligt blevet så fed??” Ja, det var min første tanke! Heldigvis var det et møde fyldt med god, positiv og kærlig energi, så jeg nåede ikke at ‘rulle ned af trappen’ i negativitet og frustration.

Men pyyy min krop trænger til at blive taget af. Min krop trænger til omsorg og kærlighed. Kærlig omsorg.

Men min hjerne og min afhængighed og det faktum, at det kommer til at gøre nas til at starte med, vejer simpelthen bare SÅ tungt! SÅ SÅ SÅ tungt.

Og hvad har jeg tænkt mig at gøre ved det?

Hmmm – ja det er nok der, jeg er strandet lige nu.

Jeg er så småt igang med et træningsprogram fra en super dygtig fys, der ved en masse om mor-kroppen. For selv om min yngste er 5 år nu, så er min krop stadig ret præget af tre graviditeter osv. M

Men det er lige som om, at det er mega svært at finde årsagen – mit hvorfor – motivationen.

Det er som om, det ikke ‘gør ondt nok’ ikke at gøre noget. Som om smerten ved at ændre noget, stadig er større end smerten ved at lade stå til.

Del gerne her i kommentarerne, hvad der fik dig ‘op af stolen’. Hvad fik dig til at komme igang med at passe på din krop? Hvad har været motivation nok for dig?

I kærlighed

0 replies

Skriv en kommentar

Du er velkommen til at bidrage i kommentarerne.
Jeg svarer på alle kommentarer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske vil du også læse…

Chiara Sofia

Overgangsalder, mentalt overskud og relationer

Chiara Sofia

Er du blind?

Vil du se godt ud...Chiara Sofia

Vil du se godt ud…

Chiara Sofia

Jeg er fan af fairness