Maj Wismann – en af Danmarks sejeste iværksætterinder

Da jeg startede min iværksætter-rejse, stødte jeg ret hurtigt på Maj Wismann – websexolog.dk, og du skal også møde hende her!

Maj Wismann er en af – tør jeg godt sige – Danmarks mest succesfulde online marketers, så jeg har ladet mig inspirere af hende mere end én gang! Sug af Majs energi i hende svar, på de spørgsmål jeg har fået lov at stille hende:

Hvornår blev du klar over, at du måtte ændre noget i dit indre for at bygge forretning?

Jeg brugte de første par år på at gøre ”alt det”, som alle eksperterne sagde på det tidspunkt.Maj Wismann - websexolog

Jeg fulgte modeller, skabeloner og de rigtige emnelinjer til mine mails.

Jeg troede, at jeg skulle gøre tingen som ”de kloge” sagde. Og jeg gjorde mig virkelig umage. Men der skete bare ikke særligt meget…

Og jeg følte mig som en større og større fiasko.

En dag fik jeg nok. Jeg husker det tydeligt.

Jeg havde endnu engang brugt SÅ lang tid på en opgave, som intet resultat gav.

Jeg var ked af det og så blev jeg vred og tænkte: ”Nu gør jeg sgu dét, der giver mening for mig”.

Og så begyndte jeg at gøre det.
Og er du vimmer, det var angstprovokerende!

Nu skulle jeg jo for alvor ”skrue op” og vise hvem jeg var. Både mig som menneske, men også min faglige viden.

Heldigvis var responsen fantastisk – og så her jeg gjort det lige siden.

Jeg har en helt klar vej jeg går. Min vej. Jeg ved godt, hvad mine følgere vil have. Viden og grundighed og vedholdenhed. Og det får de. Godt krydret med mig som menneske.

Og det virker for mig.

Men det betød, at jeg skulle stille mig op på scenen og vise mig selv.

Det har været en proces, og er det stadig, når jeg tager store skridt.

Men det er det hele værd.

Min livskvalitet i mit arbejde steg markant og det blev nemmere, meget nemmere at være mig, når jeg gik på arbejde.

Ser du dig selv som succesfuld ift din virksomhed?

Ja, det gør jeg.

Succes handler ikke kun om bundlinje, selvom det ofte kommer til at lyde sådan, når man taler om at være selvstændig.

Succes for mig handler om, om jeg har det godt på mit arbejde og om det bidrager til min livskvalitet. Og det gør det.

Jeg har så meget mening i mit arbejde og det gør mig så glad.

Jeg føler mig meget succesfuld og privilegeret.

Det er ikke held, som min mand siger. Det er dygtigt.

Hvad er den største forskel på dine vaner i dag, ift da du startede op som selvstændig?

I dag er jeg benhård i mine prioriteringer og jeg VED, hvorfor jeg laver hver ting, jeg bruger tid på.

I starten anede jeg ikke, hvorfor jeg gjorde, det jeg gjorde.

Jeg tog ikke stilling.

Jeg lyttede til eksperterne og gjorde som de sagde.

Jeg vidste ikke, hvad der var vigtigt i min forretning. Det ved jeg i dag.

I dag starter jeg også med de tre vigtigste opgaver.

Det er en af grundene til min effektivitet og produktivitet, som jeg ved, at mange misunder.

Jeg får noget fra hånden. Og det gør jeg, fordi jeg hver dag gør det vigtigste først.

Maj Wismann - websexolog.dk

Hvordan ser du dig selv i dag, ift da du startede op som selvstændig?

I dag føler jeg mig sikker i mig selv som selvstændig og tør at tage flere chancer og investere tid på ting, jeg har en god mavefornemmelse omkring.

Der er kommet en selvsikkerhed ind som årene er gået.

Det føles virkelig godt.

Jeg ved, hvad jeg laver og hvorfor og det føles SÅ godt.

Der er mange beslutninger, der tager sig selv nu.

Det er nemt at sige ”ja, tak” og ”nej, tak”.

Hvad er det vigtigste, du har gjort for og med dig selv i bygningen af din virksomhed?

At følge min mavefornemmelse og ikke det næste ”shiny object”. Og at blive ved.

Gå på arbejde hver dag, nøjagtig som da jeg arbejde som lærer.

At være selvstændig er et arbejde for mig, og jeg behandler det også sådan.

Der skal være rammer om mit arbejde ellers flyder det ud med privaten.

Og jeg vil hellere arbejde, når jeg arbejder og holde fri, når jeg holder fri.

Hvor stor en del af din succes, tror du, skyldes dine vaner?

En meget stor del.

Jeg har vaner omkring at få de vigtigste ting gjort, vaner omkring de sociale medier, vaner omkring efteruddannelse, supervision, men også vaner omkring at holde fri.

Hvor stor en del af din succes, tror du, skyldes dine tanker om dig selv?

Det er svært at sige, hvis ikke jeg troede på, at jeg havde noget at byde ind med, ville jeg nok slet ikke være selvstændig.

Men jeg oplever, når der kommer tvivl, at jeg udfordrer det – er tankerne rigtige?

Altså ER der noget, jeg kan blive bedre til, eller er det bare bullshit-tanker?

Er det bullshit-tanker så klør jeg på.

Er det fordi, der reelt er noget, jeg mangler at lære, så lærer jeg det.

Har du fået hjælp til dig selv og dit indre på din vej til succes?

Ja.

Jeg har fået en del supervision både fagligt og personligt.

Og da jeg åbnede uddannelse sidste år, da havde jeg flere supervisorer inde over, for at hjælpe mig med bl.a. at finde mine svagheder og hvor jeg skulle have hjælp fra andre og hvad jeg skulle gøre selv.

Det var en fed proces, som gjorde mig meget, meget klogere.

Mange kærlige hilsner

Vil du vide mere om Maj Wismann?

0 replies

Skriv en kommentar

Du er velkommen til at bidrage i kommentarerne.
Jeg svarer på alle kommentarer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *